ind·lægge
ind·løse| ind·lægge | ind·løse |
verb.
[< læse x; spor. afhjemlet; syn.: ind·lede 2]
= genindføre kvinde i menigheden efter barsel; jf. kirkegangs·kvinde. En Slægtning eller Nabokone fulgte hende i Kirke, og her blev hun "indløst" af Præsten. PJNiels.Darum.107. \ (hertil:) ind·læsning. En ugift Moder blev ikke indløst, og en, der var kommet for tidlig med sit første Barn, blev ogsaa undertiden nægtet Indløsning af Præsten. *PJNiels.Darum.107. *JSMøl.MB.486.
| ind·lægge | ind·løse |
| Sidens top | |