ind·læseind·lå

Se også ind·læse (verb.)

ind·løse

verb.

[spor. afhjemlet]

= rigsm. (indfri gæld mv.). Haj ejlø·st di to¶w Tjy¶r, dæ wa blöwwæn tò· i Huks = han indløste de to køer, der var blevet taget i hus (dvs. betalte for at få løstgående køer, som var antruffet på anden mands jord og derfor taget i stald af vedkommende, fri igen). Vends. no ska wi så te å ejløøs påntjeren (= nu skal vi så til at indløse panterne), i panteleg. AEsp.VO.

ind·læseind·lå
Sidens top