Ìilde
ilde·brand| Ìilde | ilde·brand |
Se også Ìilde (adj., adv.)
verb. _ med sideformen ildne (spor. i Nørrejy). _ i¬·/il·/il (K 4.6, K 1.3) alm.; i÷l Vends, Læsø, Han´Ø; *jil NRangstrupH (ØSønJy; Bennike.Opt.); Ájæ¬ $Løjt; e·¬ Sundeved, SSlesv. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; i÷¬tj, ilèñt Vends; i÷lt Læsø; også i¬(·)t spor. i Thy.
1) = fyre i »bagerovn (ofte med lyng etc.) [Nord- og Midtjy (dog kun spor. på Djurs), SVJy (± Fanø) og SØJy´N, spor. i øvrige SØJy og i Sønderjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Ku di så no a bag fin Brøj sam Da, ku di ju nøves mæ å ild Un op ijæn mæ no Rovhalm; skul di derimo bag i 2 Dav så skul ju en sølle Pig ej i dæj ino varm Un a stabel Tørre ijæn te e nytj bette Bål te de an Bejster = kunne de så nå at bage »finbrød samme dag (som de bagte »grovbrød), kunne de jo nøjes med at fyre ovnen op igen med noget rughalm; skulle de derimod bage i to dage, så skulle jo en sølle pige ind i den endnu varme ovn og stable tørv igen til et nyt lille bål til næste bagning (jf. bægster). Vends. de wa è ¡mañ¶ ɬèr è ¡kå¿l ɬèr èn ¡stu¶èr ¡dr浶, dæ i¬èÛ è ¡ow¶n = det var manden eller karlen eller en stor dreng, der fyrede i ovnen. $Torsted. ¡så sku hon ¡te¶ å ha ¡i¬èÛ è ¡ow¶n, å ¡de ¡tow¶ ¡gja·r èn par ¡tij·mèr, de wa jo mæ ¡ljÒµ¶ = så skulle hun til at have fyret i ovnen, og det tog gerne et par timer, det var jo med lyng. Thy. æ ¡stow¶ jo å i¬t ¡ow¶n mæ èn ¡l嵶 ¡stå·© å ¡så put nu ¡we·skèr ¡eñ¶, lisom de brañ ¡úÛ = jeg stod jo og fyrede i ovnen med en lang stage og puttede så nogle visker (halm etc.) ind, efterhånden som det brændte ud. Thy. (talemåde:) di ilèr te dæñ fjæ· la§t i æ huw¶s (= de fyrer til den fjerde lægte i huset), dvs. de fyrer stærkt. $Agger. \ (også:) om brænding af jydepotter. [spor. i MVJy og SVJy; syn.: ¢brænde 5.3] det kunde ske, at de (dvs. jydepotterne) måtte blive i huset (dvs. et »brandehus) en hel uge, for man kunde ikke "ilde" ¨ (i en »ildpyt) hverken i blæst eller regn. AGJensen.J.29. en »"Ilding", det er saa mange (jydepotter) som brændes, "ildnes" paa een Gang. FSehested.J.11. \ (også:) Når Skeerne (dvs. hornskeerne) var savet ud, sku di i¬ès for at skaftet kunne bøjes. *Hards.
2) (overført:) ilde under en = fyre op under en, presse en til noget [spor. i Nord- og Midtjy] il· oñè jæn¶ = bearbejde en for at få ham til at gøre et eller andet. $Agger. i¬· åñer æn Par ضg (= ilde under et par øg), dvs. drive dem fremad ved Tugt, med Pidskeslag. Hards. (talemåde:) I¬ eñtj åjèr a·r, do ku nÉmt sil brÉj ej = "ild" ikke under andre, du kunne nemt selv brænde inde. Grønb.Opt.229. \ (hertil vel også:) di i¬è åj¶è hwaajè (= de ildede under hinanden), dvs. søgte at skade, bagtale hinanden. *$Børglum. Fòòn ha ilnt åj¶jer ham (= faderen havde ildnet under ham), faderen havde sat ondt i ham. *AEsp.VO.II.102.
| Ìilde | ilde·brand |
| Sidens top | |