ild·blomst
Çilde| ild·blomst | Çilde |
Se også Çilde (verb.)
adj., adv. _ il·/i÷l/i¬·/i¬ /Ái¬(·) (K 4.6, K 1.3) alm.Ì; e¬· $VodderÇ; Áe¬· $RømøÇ. _ komp. og sup.: i¬èr hhv. i¬èst $Fjolde; se ellers værre x.
\ Ìi Thy også *il·dè´ i forb. ilde(·)hårdt, hvor ordet har rent forstærkende funktion, jf. pkt. 3 ndf.; Çi Sønderjy muligvis generelt udtale med ´e´ jf. Ìild.
1) = dårlig, uheldig; slem [spredt afhjemlet] ¡dæñ¶ ¡hæjst æ itj så ¡i¬· = den hest er ikke så dårlig. $Torsted. èn ¡i¬· ¡sma¿© i è ¡moñ¶ = en dårlig smag i munden. $Mandø. de è èn il· skik o gjør hæl¶e te sög¶n = det er en dårlig skik at gøre hellig til søgn (dvs. at arbejde på helligdage). Hards. "å, hur sæ¿r i¬· war de" (= åh, hvor sært ilde det var), almindeligt Udtryk når man dybt klager over en Ulykke som er sket. Hards (Røjkjær.Opt.). Hun måt hør ¡i¬· ¡får¶ èt = Hun måtte høre ilde for det, dvs. fik Skænd, blev irettesat. HostrupD.II.2.52. _ (som adv.:) de lyjèr il· mæ dæn¶ har§kèn = det lyder grimt med den hoste (jf. £harke). Skyum.Mors.II.122. tyk Brøe aa hombelo Fjæt de si ill, men smaagæ wall = tykt brød og fedt i klumper (jf. humplet), det ser ilde ud, men smager godt. NØDjurs. ¡de ¡kle¿r dæ ¡i¬· = det klæder dig dårligt (om tøj, om opførsel). $Torsted. no snakker aall Folk ild’ baade om ham aa hend’ = nu taler alle dårligt om både ham og hende (dvs. et par, der var blevet overdrevent missionske). NChristians.NPW.11. (han) haar jawn gued’ Gawer, men han bruger ’em ild’ = har jævnt gode gaver (dvs. er godt begavet), men han bruger dem (det) dårligt. Aakj.ET.42. hañ æ i¬· gaµèñ = han er dårligt gående (jf. Çgangende). $Tved. di hanlè il· mæ ham (= de handler ilde med ham), dvs. mishandler ham. $Voldby. (spøgende, med ordspil:) de æ reµ· brø¿, di æ i¬· bå·©èÛ = det er ringe brød (jf. ring x), de er ilde bagt (jf. ild·bagt). MiddelsomH (F.I.134). _ (talemåder, med varianter:) han li¶è il· å pi·nès laµ·somt (= han lider ilde og pines langsomt), spøgende om en, der klager sig uden grund. $Voldby. ¡dæn¶ ¡ti¿ dè ¡go¿è ¡wal ¡kom¶è ¡it ¡il· = den tid, der går vel, kommer ikke ilde (dvs. kommer ikke dårlig tilbage). $Todbjerg. I·l jik è, å wal war è = ilde gik det, og vel var det (for ellers kunne det være gået endnu værre senere). AarbVends.1929.285. Sand er ild hør o var li = sandheden (jf. sande x) er ilde hørt og værre lidt (dvs. endnu dårligere anerkendt). AarbHards.1930.145. _ (i remse, ved pebernøddeleg:) a¬¶èr måt èt mæ så i¬· gå¿ / så måt æ da fi·r få = aldrig måtte det mig så ilde gå / så måtte jeg da (dvs. at jeg ikke skulle) (fx) fire få (jf. hjort´¡her). $Agerskov. \ (også) = vred, grum, ildevarslende [spor. afhjemlet] hañ so¿ så il· te m¶æ = (han) så ¨ så vredt til mig. $Agger. en i¬· smíl = et grumt smil. $Vroue. de ser i¬ ut i æ låft (= det ser ilde ud i luften), dvs. ser ud til Torden. Fjolde. (talemåde:) han síèr il· å teng·kèr wa·(r) = han ser grum ud og tænker værre. Skyum.Mors.II.24. \ (også) = syg, med sygeligt udseende; elendig [spor. afhjemlet] A æ il (= jeg er syg; brugt) af Gamle. Fjends. Do sie saa ill, hva skaa ¨ dæ = du ser så dårlig ud, hvad fejler du? (jf. skade x). SSams. den Mo·r var så kjaw og så ill i´et for sit lille spe· Barn = den mor var så ked (af det) og så ilde i det (dvs. bekymrede sig) for sit lille spædbarn (under krigen). Åbenrå (PoulAnd.P.43). A blöw hi¶èl ¡i¬· ¡ve¶ è ¡sör¶n som han eñ¡da tu o¡væj = jeg blev helt ilde berørt, sådan som han endda tog på vej. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) i faste forb. med adj. el. adv. _ ilde¡an, ilde der¡an, ilde faren, ilde her¡an (= ilde stedt) se Çan 2, der¡an, faren, her¡an 3. _ ilde fornøjet = misfornøjet, utilfreds [spor. i Midtjy] _ ilde holden (= dårlig stillet; medtaget) se ilde·holden. _ ilde køb(e) (= ilde stillet; syg) se køb x. _ ilde nok = knap nok, næppe [spredt i NVJy, spor. i MVJy] Schade.81. e Ojjen va ilnaak færre = middagsmaden (jf. unden x) var knap nok færdig. Thy. de war i¬· nåk, hañ ku sna§k = det var næppe (dvs. knap) nok, han kunde tale (efter at have været lige ved at drukne under en kæntring). Kvolsgaard.F.82. (han) æjèr il· nåk sålt te æn 橶 = ejer knap nok salt til et æg. Skyum.Mors.II.287. _ ilde og underlig = med nød og næppe (jf. underlig x). han kañ Ái¬· å ÁvåñÏè få èt ªte å slå ¡te = han kan knap nok få det (dvs. penge mv.) til at slå til. *Tønder. _ ilde og vel. de wa olè så il· å så wal (= det var aldrig så ilde og så vel), di sku ha dåchtè, dvs. de skulle absolut have doktor. $Voldby. _ ilde plaget = stærkt plaget [spor. i Nord- og Midtjy] Wi war ¡il· ¡plaw¶æ o ¡flywær = vi var ilde (slemt) plaget af fluer. $Haverslev. _ ilde påset (= ilde lidt) se forb. se ilde på (pkt. 3 ndf.).
3) i faste forb. med verb. _ fare ¡ilde = abortere [< Çfare 1.1; spor. i Nord- og Midtjy] _ gøre ¡ilde = gøre noget forkert, galt [spor. i Sønderjy] ¡No ha do ¡gø¿r ¡i¬· = Nu har du gjort ilde, båret dig helt galt ad. HostrupD.II.2.52. _ gå ilde (og hårdt) til, gå hårdt og ilde til, gå ilde·hårdt til = gå slemt for sig, gå (helt) galt [spor. afhjemlet] de gor ¡i¬· å ¡hòt ¡tÉl, som ¡di ¡ba¿r ¡di ¡tu·rèr (= det går ilde og hårdt til, som de børn (de) "turer"), dvs. det er forskrækkeligt, som de børn tumler (jf. ture x). $Torsted. de gor (= det går) ¡håt å ¡i¬· ¡te, især om korporligt strengt arbejde. Skautrup.H.II.130. de wa ¡næ¿ gon ¡il·dèhowt ¡te, mæn dæ ¡skij· ¡al·dri nuè ¡wær·Ûèns ¡teµ¶ = det var nær gået ildehårdt til, men der skete aldrig nogen verdens ting (dvs. ikke det mindste). Thy´N. _ hue/hove ilde til (= være bedrøvet) se ¢hove 3.1. _ lade ilde. a) (= lyde ubehageligt) se lade x. _ b) (= behandle dårligt) se lade x. _ c) (= passe dårligt) se lade x. _ lade ilde til (= klage, beklage sig) se lade x. _ se ilde på = se ned på [spor. i Øst- og Sønderjy] vi æ ild sit po her, faa vi æ jo vantro = vi er ilde set på her (dvs. man ser ned på os), for vi (fra Indre Mission) er jo (dvs. betragtes som) vantro. APKrist.K.6. hañ hår wor o ¡sow¶nèÛ ¡læµ·; da war di ¡i¬· ¡sit è¡po¿ = han har været på sognet i mange år; da blev de (dvs. familien) ilde set på (fordi de var fattige). $Tved. han er ild å¶se = ilde påset, lidt. VSønJy´N. _ tage ilde på (el. lign.) = klage sig højlydt [spor. i Midtjy] Liig mæ jet høè han ¨ et græsèlig skreg, te dær æ eµèn meñèsk, de ka ta så i¬¬ åpo¶ = lige med ét hører han et (så) græsseligt skrig, at der er intet menneske, der kan tage så slemt på vej. MØJy (Sgr.XII.132). ta i¬· o væj = græde; råbe op; skælde ud; klage sig. $Vroue.
| ild·blomst | Çilde |
| Sidens top | |