Çilde
ilde·brændsel| Çilde | ilde·brændsel |
Se også guld·brand (subst.)
subst. _ med sideformen ilde·brænde _ 1.sms.led: (l/¬ K 4.6:) i¬è´ alm.; Áe·¬´ Sundeved, Als (vsa. Ái·¬´); også elè´ spor. i MØJy´SØ.
[< ældre dansk eldebrand (jf. Kalkar.I.449); sideformen skyldes formentlig sammenblanding med Ìbrænde; jf. ØMO.; spredt i Nord- og Midtjy samt Sydjy´N, spor. i i Sydjy´S og SønJy´Ø; fortrinsvis i ældre kilder]
= brænde, brændsel. (indberetnning 1778:) Kornets Tørring er umueligt at kand tænkes paa her i Thye, hvor Ildebrand er saa lidet. BB.III.79. Ildebrand nyder Skoleholderen fra Ryomgaard for sine 9 Bøndergaarde (dvs. han får brændsel leveret fra dem), Træ eller Tørv 9 Læs. AarbRanders.1919.43. Det var gammel Hævd, at Børnene medbragte Tørv ("Ildebrand") til Skolens Bilæggerovn. PCPed.Hirtsholm.62. For nærværende Tid nødes de til af Faare´Møg opgravet af Faarestien og Kreaturernes Gødsel at berede sig fornøden Ildebrand, saaledes at de med en Skovl sammenklappe runde Kager, som brænde meget let, naar de er tørrede i Solen. Grüner´Nielsen.LGD.52.
| Çilde | ilde·brændsel |
| Sidens top | |