igle·græs
ih| igle·græs | ih |
adj. _ med sideformen i·gående (spredt i Vends).
[< ældre dansk igået (= i lavsfællesskab med, el. lign.); spor. i Øst- og Sydjy samt på Sundeved]
_ kun i flg. forb.: være igået med (nogen) = stå i tæt forhold til el. forbindelse med, være fortrolig el. sammensvoren med. di wa så igon· mæ hwærañè = saa interesserede i hinandens Sager, hjælpsomme over for hverandre. MØJy. hun syntes ikke om Jens i hans Forhold til Fruen, han var ligesom for igaaet med hende. HHede.SL.109.
| igle·græs | ih |
| Sidens top | |