Èi
£i´| Èi | £i´ |
Se også Ìi (subst.), ÇI (pron.), Èi (adv., præp.), £i´ (forstav.), Ài´ (forstav.)
adv. _ i alm.; e NFogtmann.1812, (som sideform) Kok.DFspr.I.284.
[jf. vestnordisk ei, æ; egl. samme ord som Çjo hhv. Èjo (jf. ODS. IV. i)]
1) = jo, alligevel [spredt i Vends, spor. i Vestjy; syn.: Çjo] De ka mæ ò¬èr så reµ· go¿, a mo i fæm¶ fo = det kan mig aldrig så ringe gå, jeg må alligevel fem få (sagt ved pebernøddeleg). Kvolsgaard.L.109. _ (talemåder:) dær ær å¬è så betè i wår¶m, haçj ji¿r i É spret, för haçj æçjès = der er aldrig så lille en orm, han giver jo (alligevel) et spjæt, før han endes (dvs. dør). $Hellum. E Hejst’ er aaller saa smoo, de er i ¨ bæjer aa aa·g énd goo = hestene er (dvs. kan være) aldrig så små, det er jo bedre at age (dvs. køre) end (at) gå. Schade.22. gul¶ ær olè så ¡røj¶, de ma i spreµ· få ¡brøj¶ = guld er aldrig så rødt, det må jo springe for brød (dvs. bruges til køb af brød). JMJens.Vend.249. DÉr Ér ò¬è så stur i skò, haj Ér i nor te bo· = der er aldrig så stor en skade, den er jo (alligevel) nogen til gavn (jf. Ìbåde). Grønb.Opt.238. Om æ or er alder saa laang, er Ywlawten i traang = om året er aldrig så langt, er juleaften alligevel trang (dvs. man får alligevel travlt for at få alt færdigt, jf. trang x). Feilb.BL.I.231.
Forrige betydning - Næste betydning
2) i faste forb. _ i ¨ i ¨ = jo ¨ des ¨ [NVJy, MVJy´N og ´M, spredt i MØJy, spor. i Djurs´N, Syd- og Sønderjy, desuden (ældre) $Vroue; se kort; syn.: Èjo, Ìdes]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
i ¡fa·r i ¡bÉjer = jo før jo bedre. Thy. imie hon skjelt ui, imie to han ui = jo mere hun (dvs. konen) skældte ud, jo mere tog han ud (på svir). JAsbæk.L.17. _ (talemåder:) I hore Pien, i snaare fo en Ennd = jo hårdere pine, jo snarere (dvs. hurtigere) får den ende. Fjends (Aakj.Opt.). I æ¬er i arriger; i ri·ger i karriger = jo ældre jo arrigere; jo rigere jo karrigere (dvs. mere nærig). Hards (Røjkjær.Opt.). E mer en drikker, e mer en tørster = jo mere man drikker, jo mere tørster man. Kok.Ordspr.168. I mier vi snakker om e Dævl, i nærre æ haj ve vos = jo mere vi taler om djævelen, jo nærmere er han ved os. AarbThisted.1937.398. _ i ¨ jo ¨, i ¨ des¨, jo ¨ i ¨ = d.s. [spor. i Thy, MØJy, Djurs, Bjerre og SVJy] i læµèr jo ¡bÉjèr = jo længere jo bedre. Thy. i mie han bøwlet mæ Bæsteren des stærke rænn di = jo mere han baksede med hestene (jf. bæst 1), des hurtigere løb de. Thomaskjær.H.13. jo læµèr, i vær· (= jo længere, jo værre), vil man almindelig sige. RibeH (Lyngby.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = og (mellem to komparativer, fx mere i mere = mere og mere); ofte med (i) længere som erstatning for den første komp. [spredt i Thy, spor. i MVJy, SVJy og Sønderjy´V] di blÒw ¨ meñèr i meñèr, lisom è tí gik = de (dvs. tørvene) blev mindre og mindre, lige som tiden gik (dvs. man lavede dem mindre og mindre efterhånden). Thy. de bliwèr læµèr i wa·r mæ æ weñ¶ (= det bliver værre og værre med vinden), dvs. den tager til. $Ræhr. han lo syg, aa haad væt syg læng, aa han bløv længer i ringer = han lå syg og havde været syg længe, og han blev dårligere og dårligere. AarbThisted.1964.450. de blyvve i længer i stækner = det bliver kortere og kortere (jf. stakket x). Thy´N.
4) (forstærkende) = end; virkelig [spor. i Vends] hvò møj haj i så anstrÉngt sÉ, så matje haj eñtj å ròb om hjÉlp = hvor meget han så end anstrengte sig, så magtede han ikke at råbe om hjælp. Grønb.Opt.143. Haçj wel ha de si·st o¿r, om haçj skal i sto¿ åpå møµi å hwesk è ú = han vil have det sidste ord, om han end skal (dvs. om han så skal) stå på møddingen og hviske det ud. $Børglum. a hòr hat her ¡i så læ·µ (= jeg har haft hende i så længe), dvs. meget længe. AEsp.VO. haj løø¶b ¡i så stærk (= han løb i så stærkt), dvs. så hurtigt han kunne. AEsp.VO.
| Èi | £i´ |
| Sidens top | |