ÇI
¢i| ÇI | ¢i |
Se også Ìi (subst.), ÇI (pron.), ¢i (adv.), £i´ (forstav.), Ài´ (forstav.)
præp., adv.Ì _ a) trykstærke formerÇ: i¿/í (K 2.1)È alm.; i Vends, Han, Him´Ø; også ij¶ $Agger, $Darum, (i sætningsudlyd) $Læsø; også i¿ (i stedet for í) $Vodder, Fjends´S. _ b) tryksvage former¢: i alm.£; (spec. i tidsudtrykÀ:) e, è (også skrevet *æ, *o, *å, sj. *u, *a) spredt i Sønderjy, spor. i Sydjy (jf. £i´).
\ Ìægte adv. brug foreligger kun i betydning 16; "adv. stilling" (dvs. hvor præp. står adskilt fra sin styrelse el. har underforstået styrelse) behandles i sammenhæng med alm. præp.´brug (i betydningerne 1´15); Çi "adv. stilling" (jf. note 1) og som præp., der begynder med en enklitisk styrelse, der begynder med vokal; Èi enkliseforb. noteres dog enklisestød: i¶, fx i¶ èn = i den, i¶ èt = i det, hhv. (på indledende konsonant i efterflg. ord:) i Û¶èm = i dem, i m¶i = i min/mit, i w¶o = i vor (etc.), i Û¶jÉr = i deres (NVJy); ¢alm. som præp., dog anvendt trykstærkt i "adv. stilling" (jf. note 1), i enkliseforb. (jf. note 3) og bestemte andre typer styrelse, fx: æ do komèn ¡i dèn ¡klejèr = er du kommet ¡i dine klæder ($NSamsø), jf. EJens.Houlbj.B.85, FestskrSkautrup.287ff., DF.XIX.125ff.; £ofte med overførsel af halvvokal´kvalitet til indledende vokal i det flg. ord, fx i jajt = i agt (Fjends); Àfx i »dag, i »jåns; (med overført j som i note 5:) è Ájåw·s = i aftes (Als).
A. med stedsbetydning.
1) = (inde, nede, henne etc.) i; om placering.
1.1) i alm. ¡o§p i è ¡tysk = oppe i det tyske (dvs. nede i Tyskland). $Vodder. dær ær ¡mi·Ûèr i è ¡grën = der er (gået) mider i grynene. $Torsted. èÛ pa ¡dramè ¡i¶ èÛ glas ¡öl = et par dramme i et glas øl (kaldte man en »ølhøvl). Ommers. di ¨ sa¿ mæ¶ è i feµèn = de sad med det (dvs. maden) i fingrene. $Hellum. han ¡sa¿j ¡i¿ ¡li· te ¡haÏsèn = han sad ¡i lige til halsen (i sammenskredet jord). Fjends (DaDial.III.60). røø¶ i hwò·t = rød i hovedet. AEsp.VO. han æ ¡ga϶ i è ªho·j = han er gal i Hovedet, vred. $Vodder. è ¡hús ¡le©¶èr i ¡søñ¶èr å ¡na¿r = huset ligger i (længderetningen) syd og nord. $Torsted. Næ¿r de æ stòr¶m ¨ å weñ¶ for fat i flyw·så¿ñèÛ, så le©èr èÛ i¶ æn l嵶 ro·© ba¿© we¿ ænhwæ¿r knok = Når det er storm ¨ og vinden får fat i flyvesandet, så ligger det (dvs. kommer det til at ligge) i en lang dynge (jf. roge x) bag ved enhver tue (jf. knok x). Kvolsgaard.F.9. (det kunne ses) i ¡l嵶 ¡awªståñ¶ = i (dvs. på) lang afstand. $Ål. (talemåde:) dær ma wÉ mø¿ gåt ¡i ham, få dæ komèr eñtj no· ¡å ham = der må være meget godt i ham, for der kommer ikke noget (ud) af ham. $Børglum. _ (overført:) de æ nöj, hañ ær eñ· ij¶ (= det er noget, han er inde i), dvs. noget, han forstår til gavns. $Agger. hwa ¡gjör hañ ¡í? (= hvad gør han i), dvs. hvilken beskæftigelse har han? $Tvis. \ faste forb.: være ¡i = være med (i leg mv.) [spredt i MØJy, spor. i Ommers, Djurs og ØSønJy´N] Vilde man (i Århus) bede om Lov til at være med i andres Leg, sagde man: "Maa ¡jeg være ¡i"? Dialektstudier.II.251. (bedstemoderens søster) slog Døren i efter dem med et Smæld, og saa gik hun hen og lagde sig paa Sengen. Hun vilde ikke "være i" længere = være med længere (dvs. hun ville have stoppet de unges kæresteri). KSkytte.B.225. _ der er kalv/føl i den (el. lign.) = den er drægtig [spredt afhjemlet] dær æ ¡føÏ ¡í èn = der er Føl i den (om hoppe). $Vodder. sij¶, dær ær æn røbro©èÛ kal¶ i Û¶æñ gro¿ kow¶ = se, der er en rødbroget kalv i den grå ko (sagde konen, der var blevet synsk). Kvolsgaard.F.15. dær ær hwæl·p i¶ èn = der er hvalpe i den (om hund). $Ræhr. _ der er en ¨ i ham/hende = han/hun er (ret beset) en ¨ [spor. afhjemlet] de ær æn slem¶ dr浶 i ham (= der er en slem dreng i ham), gærne i betydn. voldsom slagsbroder. Vestjy (F.I.202). de ær æn go¿j ka¿l i ham (= der er en god karl i ham), dvs. det er en god Karl. RibeH (Lyngby.Opt.). dæ è èn ¡gråw ªsnakè i ham = der er en grov Snakker i ham (dvs. han er en meget talende person). $Bov.
1.2) som (del af) forspand [spor. i Nørrejy] Melsen.1811. di er li saa gue i æ Vuen som for æ Plow = de (dvs. hestene) er lige så gode for vognen som for ploven. Feilb.BL.I.147. Ò©¶è fuèlt i harèn (= øget folede i harven), dvs. fik føl, mens det var spændt for harven. $Hellum.
1.3) vedr. påklædning. we To·rup strå¿ñ gjik haw¶ jÉn¶ gåµ òp å tow¶ æn huw¶s åm nætèn; fòlkèn mot nåk uw¶Û i Û¶jÉr bå·r leñèÛ = ved Thorup strand gik havet èn gang op og tog et hus om natten; folkene måtte nok ud i deres bare linned. Kvolsgaard.F.19. æ Ûo ¡i ¡nÒj po Ûi ¡fæÛ¶èr? (= er du i noget på dine fødder), dvs. har du noget på fødderne? har du fodtøj på? $Torsted. hon wa ¡eµèn ¡töj ¡i¿ = hun var intet tøj i (dvs. havde ikke tøj på). $Give. ¡så haj vi èn ¡sto¿r ¡víèr ¡lærtès ¨ te¶ å vart ¡op ªí = så havde vi et stort hvidt lærreds(forklæde) til at varte op i (dvs. have på, når vi vartede op). $Vodder. \ gå i (æ) bare ben/fødder/hoved (el. lign.) = gå barbenet/barfodet/barhovedet [spredt i Nord-, Vest- og Sønderjy] hañ gæ·è i è Ába· ¡be·n = han går i de bare Ben, dvs. barbenet. $Bov. han gik i hans bår fædder = han gik i sine bare fødder (dvs. barfodet). VHanH. (kvinderne begyndte) å ¡gå¿ i è ¡ba·r ¡ho¿j ¡eñ· = at gå barhovedet inde (i huset; i stedet for som tidligere at bære hovedklæde). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (ind, ned, hen etc.) i; om bevægelse.
2.1) i alm. han kam ¡flø·Û i hans ¡ka·fè = han kom fløde i kaffen (jf. komme x). $Torsted. de blæw ¡sår·n ¡ruskèt å ¡så loj èt i ¡bøñ§t = det (dvs. Hørren) blev saadan rusket (for at få kapslerne af), og saa laa det i »Byndter (som smaa Neg). $Vodder. ¡så gik a j¶o ¡så¿n ¡roñt i ¡hjæm¶èn å ¡søje ¨ a ¡ha ¨ men ¡søj¶ªkas mæ men ¡sa·©èr ¡í = så gik jeg jo (som sypige) sådan rundt i (= til) hjemmene og syede; jeg havde min sykasse med mine sager i (med). SSamsø (DaDial.III.14). han få¬t ¡ij¶ æ ¡ke·¬ = han faldt (ned) i brønden (jf. Ìkilde 2). $Mandø. han ¡fæk ¡jæn¶ i è stjær¶n = han fik een i Stjærnen (dvs. et slag i panden, jf. stjern x). $Vodder. han vyst mæ æ be¿n i æ væ¿r = han faldt omkuld med benene i vejret (jf. hviste 6). $Agerskov. no ska vi ¡i w¶o ¡s浶 a = nu skal vi i (vor) seng (ad). $Fanø. di ¡ky¬ èt jo ¡så¿n i èn ¡bow = de kylede det jo sådan i en Bue ¨ om Kornet ved Kastningen (dvs. rensning og sortering, jf. kaste 2.1). $Gosmer. ka do knaw æ æ·ñskiw· i dæ = kan du (så) gnave (jf. knave 1) endeskiven (dvs. af et brød) i dig. $Jelling. de blöw skywt i træj¶ dièl = det blev delt i 3 dele (jf. skifte x). $Darum. _ (overført:) haçj hò¿r è sò¿nt å dÉ jÉn· hò¿çj å i dÉ na·n (= han har det sådan af den ene hånd og i den anden), siges om en Mand, for hvem Indtægt og Udgift gaar lige op. $Børglum. wi le©è få å ska i laµ¶ ræj·s = vi står (egl.: ligger) for at skulle i (dvs. ud på en) lang rejse. $Voldby. di gik u¿Û i daw·læj· = de gik ud på dagleje. $Jelling. no ska a ta en hòò¶j ¡i ¡mæ, sò do ka blyw farè = nu skal jeg give dig en hånd (egl.: tage en hånd i med), så du kan blive færdig. AEsp.VO.
2.2) vedr. påklædning. æ do komèn ¡i dèn ¡klejèr? = er du kommet i dine klæder (dvs. har du fået tøj på)? $NSamsø.
B. med tidsbetydning.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = i, på, inden for; om bestemt tidsrum el. tidspunkt [spor. afhjemlet] a ka go frå Suçj·by sta¡sjo¿n te dam·skibsplasèn i Ål·bårè i 20 mi¡nutèr = jeg kan gå fra (Nørre) Sundby station til dampskibspladsen i Aalborg på 20 minutter. $Hellum. sår¶n ta¿r Væj·le, æ Go¿r ku ha futte aw¶ i en Yw·blik = sådan noget tørt vejr(lig), gården kunne have futtet af på et øjeblik (da tækkemanden tændte sin pibe). HPHansen.JP.21. i en stus (jf. studs x) = på et øjeblik. Holmsland. di kåm¶ i tow¶ aw·tnèr i træk = de kom (i) to aftener i træk (på besøg). $Tved. dæ var i novver Dav a tøt ¨ = der var (i) nogle dage jeg syntes (at hesten fik det bedre). Horsens´egnen (NVDorph.1833). De ¡æ ¨ dæñ ¡støst ¡löw¶n a hår ¡hø¿r i ¡læµ· = det er den største løgn, jeg har hørt (i) længe. Hards. (han) saa’ Godaw til Folk ¨ han ett haaj sjet i læng = han sagde god dag til folk, han ikke havde set (i) længe. AThuborg.VV.56. \ faste forb.: i dag, i går, i aften, i morges (etc.) = rigsm. (se under de pågældende subst.). _ i tiden, i æ tid = for tiden; i tide [spredt afhjemlet] Li i æ Ti haar a en Gord hen o den nannen Si Vejen = lige for tiden har jeg en gård henne på den anden side af (byen) Vejen. Hulmose.PJ.32. ska ¡a ¡hjælp dæ? næj, ¡iñt ¡no¶ i ¡tij¶n (= skal jeg hjælpe dig? nej, ikke nu for tiden), dvs. ikke i øjeblikket. Vends. do ku haj ¡så¿j èt ¡i¶ æ ¡tí = du kunde have (haft) sagt det i Tiden (mens Tid var). $Vodder. _ i æ dage = for tiden [spor. i Vestjy] de blywèr ¡itj ¡í è ªdaw· = det bliver ikke i disse dage (dvs. det må vente til senere). $Torsted. du gaar saa modfalden omkring i æ Daw’; er der nøj i æ Vej med dæ? (= noget i vejen med dig). Aakj.LH.77. _ i æ samme = på samme tidspunkt [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = om; om gentaget tidspunkt. _ kun i flg. forb.: i æ uge/år (el. lign.) = om ugen, året [spredt afhjemlet] èn dretèÏ i è Áo·ch = en Drittel (Smør) om Ugen skulde de store Gårde gerne have (dvs. kunne levere) om Sommeren. Als. i è ¡fø·st ¡da ¡kle§pèt di æ ¡få¿r ¡to¿ ¡g嵶 i è ªå¿r, i è ¡får· å i è ¡æ§tèrªå¿r = i begyndelsen (da) klippede man fårene to gange om året, om foråret og om efteråret. $Vodder.
C. med mere abstrakt betydning.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = divideret op i [spor. afhjemlet] ¡to¿ i ¡sæjs gi ¡tre¿ = 2 (op) i 6 giver 3. $Vodder. \ (hertil, anvendt som subst. hhv. verb.:) no ær a i ij¶ = nu er jeg i "i" (dvs. divisionsafsnittet af regnebogen). *$Darum. de ska ij¶ès dærij¶ = det skal "ies" deri (dvs. divideres op i det). *$Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = i (form af), på (en bestemt måde) [spredt afhjemlet] han hå¿r èÛ ¡gòt i alè ¡må·Ûèr (= han har det godt i alle måder), dvs. i enhver henseende. $Torsted. (udviklingen frem til 1950’erne har bevirket, at) vi i èn ¡må·Û hår fåt ¡miè ¡a¬·ªsam¶èl = vi på en måde har fået mere alle sammen. $Ål. de gik jo ¡nær¶mèst ¡let i ¡omªg嵶 = det (dvs. hvilket hus der skulle holde bal) gik jo nærmest lidt på omgang. Bjerre. fo si lön¶ i ku¶èn = få sin løn i korn. $Darum. i æ ¡gamèÏ ¡stíÏ = i den gamle Stil. $Vodder. æ ¡hå¿r ¡fæm¶ ¡kro·nèr i ¡smopæµ = jeg har 5 kr. i småpenge. $Torsted. _ se også føre i »snak, stå i »stak \ dygtig i sine hænder = fingernem; snild på fingrene [spor. i Østjy] hoñ æ dø©ti i heñè hæñ¶è (= hun er dygtig i hendes hænder, dvs. med hænderne), til syning, strikning osv. $Hundslund. \ (spec., om sprog:) på dansk/tysk (etc.) [spor. i Syd- og Sønderjy] (man sagde) te han saa gal haad vaen uddenlands o kund snakk i flier Sprog = at han så galt havde været udenlands og kunne snakke i (dvs. tale på) flere sprog. KJKrist.FSNS.71. først siger han så der i Kloster (dvs. på dialekten i Løgumkloster) _ Så siger han det alt i (= altsammen på) dansk ¨ og så straks ¨ i (= på) tysk ¨ få te ¡di ¡å ka fè¡stå· èt (= for at de, dvs. tyskerne, også kan forstå det). KærH (Sønderjy).
Forrige betydning - Næste betydning
7) om tilstand (evt. som resultat af handling). hans hæj·st ær í èn söl¶è röjt = hans heste er i en sølle røgt (dvs. i dårlig foderstand). $Vroue. (leen er) í æ ho©¶ = i Hugget (dvs. er indstillet på bestemt måde, jf. Ìhug 2.4). Skyum.Mors.I.54. no er han igjen i e Behn = nu er han igen på benene (efter sygdom el. lign.). SlesvProv.1863.485. haçj Ér uçj¶ i bræwèn (= han er »ond i brændevin), dvs. han bliver vred, når han bliver fuld. Vends (F.). hañ vår i è ¡sø·mtich = han var i halvfjerdserne (dvs. mellem 70 og 80 år gammel; jf. søbentig x). $Fjolde. \ faste forb.: i gang, i stå, i ro (el. lign.) = rigsm. [spredt afhjemlet] dæ røøe er malke i stoo¶ (= den røde er malket i stå), om ko der ikke giver mælk mere. AEsp.VO. hañ ka a¬è(r) wær i ste (= han kan aldrig) være i ro (jf. sted x), om den meget foretagsomme el. stundesløse. $Agger. _ i stykker (el. lign.) = rigsm. [spor. afhjemlet] æ lær§kèn æ slawèn i stø§kèr = tallerkenen er slået i stykker. $Darum. de gek i ¡stom§pèr å ¡stø§kèr = det gik i stumper og stykker. $Vodder. Pas po Met, do rywer et i sænne = pas på, Mette, du river det i sønder (dvs. river tøjet i stykker). Johanne.TND.5. \ (også, om indtrædende tilstand:) vorde/blive i (+ vbs.) = begynde, komme til at (+ verb.) [spor. i Sønderjy´S] òll min Lejmor’r vur i Re^sten (= alle mine lemmer, egl. »ledemod, blev i rysten), dvs. kom til at ryste. Hagerup.Angel.171. (da han er) komèn i söw·n, blywèr han i drömèn (= faldet i søvn, bliver han i drømmen), dvs. kommer han til at drømme. VisH (F.). så vu han i Tænken å, te han ho fògjet en Sta^g = så blev han i tænken (dvs. kom i tanker om), at han havde glemt en stage. Hagerup.Angel.175. de vær i ¡bræñèn (= det bliver i brænden), dvs. det (bålet) kommer i brand. Bjerr.FjO.II.321. væn a ¡fål·k kam i¡muèr a ¡li·n ¡så vu dæñ i ¡kleµèn = når folk kom imod linen (dvs. rørte ved snoren), så kom den til at klinge (dvs. en klokke begyndte at ringe advarende nede i røverhulen). Fjolde (DF.V.116).
Forrige betydning - Næste betydning
8) om temperament, humør; især i forb. som adj. + ¡i det, ¡i sig [spredt afhjemlet] di É så uçj· i hwar¡açjèr = de er så vrede på hverandre (jf. ond x), f.eks. om de unge og aftægtsfolkene (på en gård). $Hellum. a bliwèr træ¿t i de hæ¿r ¡ar·ªbe¿Û = jeg bliver træt i (dvs. af) det her arbejde. $Tved. han er saa kraa·n i ed (= han er så stolt i det, jf. krån x), dvs. han knejser og kroer sig. Schade.93. haçj ¡æ nuÛ ¡a·we ¡i¶ èt (= han er noget »avet i det), dvs. noget gnaven af sig. $Gosmer. hun ¡vår è let ¡fjañ§tèr ¡í èt = hun var lidt fjantet i det. $Vodder. (hvis man ikke havde andre at kritisere) så blÒw mÉ wal ari i sæ si¿èl = så blev man vel arrig i (dvs. på) sig selv. Vends (F.). hañ æ så·n ¡go·j i sæ = han er sådan god i (af) sig. $Bov. di ka ¡åsè blyw ¡onskavsªful ¡i sè di ¡swi¿n = de kan også blive ondskabsfulde af sig, de (vild´)svin. $Storvorde.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = som; om funktion etc. [spor. afhjemlet] han ga ¡møj¶ i ¡skat = han gav (dvs. betalte) meget i skat. $Torsted. di ¡ga m¶æ ¡fæm¶ ¡skièr i ¡broj·ªgaw· = de gav mig 5 skeer i brudegave. $Torsted. Folk di tov et for de mjest op i Løjer = folk (de) tog det for det meste op som løjer (når han ikke kunne reparere ure mv. ordentligt). JCChrist.LPK.4.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = til; om resultat, produkt [spredt afhjemlet] lÒwèr å låµ· å hja·t å tåµ· blÒw lawèÛ i feµ·kèr = lever og lunge og hjerte og tunge blev (ved slagtning) lavet i »finker. Kvolsgaard.L.69. ¡råw¶èn ¡de blöw law i ¡ta© = rugen (den) blev lavet i tag (dvs. til tækkehalm, jf. tag x). $Storvorde. (han) hyt i brÒjeng nir te å skjær i hakæls = kastede et knippe halm ned til at skære i hakkelse (jf. Èhytte, brodning 1). Grønb.Opt.56. a vil ha ¡øw·ªstøkèt søjt ¡i¶ èn ¡kjow¶l = jeg vilde have overstykket syet i (dvs. om til) en kjole. $Todbjerg. æ ska ha èm gjow i ¡pæµ· (= jeg skal have dem gjort i penge), dvs. solgt. $Torsted. Hañ ha slo hans nejès i blo¿ = han har slået hans (el. sin) næse til blods. MØJy. \ (spec., vedr. trolddom:) skabe i (noget) = skabe om til [litt. (især Krist.)] Nu skaber jeg mig selv i (= om til) en kringelhornet ko. Ommers (Efterslæt.26).
Forrige betydning - Næste betydning
11) = af; om materiale, stof mv. [spredt afhjemlet] æ gåw¶l æ såt i kåmp = gavlen er sat i kamp (dvs. er af kampesten, jf. Ìkamp). Skyum.Mors.I.60. ¡kjå·lèn ¡stå¿è i ¡kriÛ = brønden (jf. Ìkilde 2) står i kridt (dvs. er udgravet i et kridtlag, står uden brøndringe). $Storvorde. æ ¡sæµè¡töj blöw ¡væwèt i ¡dreÏ å ¡de gø·e ¡kø·n Áduchè ¡å = Sengetøjet blev vævet i (= af) Drejl, og det gjorde kønne Duge også. $Øsby. \ kaste i sne se kaste 8.
Forrige betydning - Næste betydning
12) = med, vha.; om redskab, middel etc. [spor. afhjemlet] så skat do gnitj kow¶èn i flaskèn = så skal du gnide koen med flasken (ved behandling mod sygdom). $Hellum. han slåw¶ ham i· è køÏ· = han slog ham med køllen. $Løgumkloster. (som begrundelse for at have bundet sin kone fast sagde en mand til præsten:) Hvad skulde jeg gøre, Deres velærværdighed, hun bankede mig i (= med) et kosteskaft. SØJy (Krist.JyA.T.III.82). ¡vi brucht ¡mest ¡grø·nªse·f å ¡vask vos ªi¿ = vi brugte mest (dvs. for det meste) grøn sæbe at vaske os i. $Vodder. å kyè i kilk = at køre i kælke (dvs. på »kælk). $Storvorde. \ faste forb. (i betegnelser for leg mv.): slås i sne/snebolde/snekager, slå(s) i sten, slås i knytnæver (= slås med snebolde, knytnæver etc.) se de pågældende subst. _ (spec.:) slås i føde. I ma eñt slås i føèn! (= i føden), dvs. I må ikke slås med maden, kaste maden i hovedet på hverandre. *Vends (F.). _ hugges i kniv se hugges. _ spille i bold, trille i kugle = spille bold, kugle. *Vends (Noesgaard.DS.82). _ køre i hest se hest 1.
Forrige betydning - Næste betydning
13) = for, af; om årsag (især til sygdom, lidelser, død) [spredt afhjemlet (± Nordjy)] hòn le©¶èr i å ga¬¶t bi¶èn = hun ligger i et galt ben (dvs. er sengeliggende pga. et dårligt ben). Samsø (F.IV.242). æ ¡ku í ¡såw· i è ¡tæñ¶ = jeg kunne ikke sove i (dvs. for) Tænderne, paa Grund af Tandpine. $Vodder. min Kone ¨ gik i mange Herrens Tider og stampede omkring i hendes Mave (dvs. gik og havde ondt i maven). JSkytte.VV.92. di kla·wt dem i dje fæj¶è = de klagede sig i fødderne (dvs. fordi de havde ondt i fødderne). MØJy. (de) to bitte Piger¨ døde saa i æ Mæslinger (dvs. af mæslinger). Aakj.PL.104. (den dag blev deres) datter begraven, som døde i (= af) smaa »kopper. ChrHans.Elstrup.68.
Forrige betydning - Næste betydning
14) om (hurtig) rækkefølge [spor. afhjemlet] de go¿r slaw i slaw = det går slag i slag (dvs. kvikt). $Jelling. (om englænderne på Anholt 1811:) Så skør di, dør å krown, skårr i skårr = så skød de, død og krone (jf. Ìdød 4.2), skud på skud. PLindh.Starup.107.
Forrige betydning - Næste betydning
15) styret af forudgående adj. el. verb.; ofte svarende til anden præp. i rigsmål el. andre jyske dialekter ; fx: ond i (= ond mod), arrig i (= vred på), ked i = ked af (jf. også betydning 8); opnævnt i (= opkaldt efter); se i øvrigt de pågældende adj. og verb.
16) som ægte adv. (med underforstået, men vanskelig identificerbar styrelse). _ kun i flg. faste forb.: ¡af og ¡i = ustabilt [spor. i Midtjy] de ¡gjæ¿è åw å ¡i, hañ è no ¡uªsta·di = det går af og i (dvs. op og ned), han er noget ustadig. $Hundslund. Med ham og hende er det ¨ ov aa i, dvs. som det kan falde sig, ell. tilfældigt. MØJy. _ ¡i eller ¡af = det eller det andet [spor. i Vestjy] han ka hwær§kèn sæj i¿ æ¬èr aw¶! ¨ = hverken sige bu eller ba. Vestjy (F.I.35). _ ¡over eller ¡i = i den ene eller den anden grøft [spor. i MVJy] De æ da osse enten øwer eller i mæ den ung, enten flæver ¨ en, så snår en rør we en, eller osse æ en så kålhøgen, the en æ lig we å stå o æ hoe = der er da også snart enten over eller i med den unge, enten flæber den, så snart man rører ved den, eller også er den så overmodig (jf. kålhøgen x), at den er lige ved at stå på hovedet. *Sand.E.23.
| ÇI | ¢i |
| Sidens top | |