Ìhytte
Èhytte| Ìhytte | Èhytte |
Se også Ìhytte (subst.), Èhytte (verb.)
verb. _ hyt/hy÷t/hy§t/Áhyt (K 1.4) alm.; hit SDjurs, NSamsø. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: u.end. alm.; ´et (K 6.1) yngre form i Østjy og SønJy. _ ptc.: hyt alm. (og eneste form i adjektivisk brug, jf. betydning 1 slutn.); ´et (K 6.1) yngre form i Østjy og SønJy´Ø.
[jf. tysk hüten (men den nedertyske form er höden, og svensk har tilsvarende hydda, så hvis ordet er indlånt fra nedertysk, stammer ´tt´ (også på rigsmål) formentlig fra ptc. hött)]
1) = beskytte; redde; klare [spredt afhjemlet, undt. i NJy] et pa mofè¡disè di va ¡go·j te å få¡bæj· e ÁhañÁlinèµ, di ¡hytèt ¡gråw· få e Áskjöwèrt = et Par Muffediser, de var gode til at beskytte Håndlinningen (jf. Çfor¡bede), de hyttede godt for Skjorten. $Vodder. (når folkene havde høstet det sidste korn) så sku¬ vi ha èt skæµk te ¡re· få dæm få å Áhyt è ¡kå·Ï = så skulle vi have en skænk til rede (dvs. drikkevarer parat) til dem for at redde kålen (som de ellers i spøg truede med at hugge om, jf. kål x). Sundeved. En ka ¡í ¡hyt sæ får e ¡Flu·èr = Man kan ikke vare sig ¨ være i Fred for ¨ Fluerne. HostrupD.II.2.24. så skal æ ændda si¶, om jæn et¶ ku fo Såwnfåwden te¶ å hyt¶ Kræ·sten = så skal jeg endda se, om man (dvs. jeg) ikke kunne få sognefogeden til at holde hånden over Kristen (når der skal udtages karle til krigstjeneste). HJens.HDF.18. æ Lemmer bløw grahst, men æ Lyw¶ bløw da hyt¶ = lemmerne blev kvast, men livet blev da reddet (da man kørte galt). Ejersl.DG.38. Når du nu får 100 Kr., kan du så hytte dig, klare dig, nøjes med det foreløbig? Århus (Dialektstudier.II.251). _ (talemåder, med varianter:) brå¿ kå¿l hy§tèr sæ sjæl¶ = brav karl klarer sig selv. $Vroue. Enhver hytter seg, sa’ e Kok, lav e Høg var efter e Höns = hver redder sig selv, sagde hanen, da høgen var efter hønsene. Kok.Ordspr.32. \ hyt (ptc. anvendt som adjektiv) se Çhyt. \ faste forb.: hytte sig for = sikre sig mod, undgå [spor. afhjemlet] hwis dæ no sku kom æn æ¿l, ka wi wal hy§t wås får¶ å blyw wår· (= hvis der nu skulle komme en byge, kan vi vel undgå at blive våde), dvs. ved at gå ind et sted. Hards. a ved it nue om et, faah a hytte mæ aaltins for aah kom i med Sladder = jeg ved ikke noget om det, for jeg undgår altid at blive involveret i sladder. HHede.I.22. (talemåde:) Hyt je faa Nipdrik, Klatgjald aa Tagdrep, de blyv aalti te mie = hyt jer for nipdrik (dvs. pimperi), klatgæld og tagdryp; det bliver altid til mere. ØH.1948.176. _ hytte (sig) for = sikre (at noget uheldigt undgås) [spor. i SønJy] ¡strøªtach ¨ de ku ¡hy§t ¡får te è ¡ve§pèr ªe§t hæ·ñ ¡ne¿r imæ¬ æ ¡la§tèr = Strøtag, et tyndt Lag ¨ »Istag lagt løst på Lægterne (der dannede loft), det kunne bevirke at Vipperne (af kornnegene) ikke hængte ned imellem Lægterne. $Vodder. (ironisk:) han ska ¡nåk Áhyt sæj, te hañ ¡itj tæjè få ¡ga¬t ¡ve = han skal nok sørge for, at han ikke tager for voldsomt fat (med arbejdet). Alsingerg.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = vogte, passe (kreaturer) [spor. i SønJy] Han hytèt e Kre¶ = Han vogtede Kvæget. HostrupD.II.2.24. Drengen ¨ skulde løbe Ærinder, passe Kreaturerne, ¡hy§t èt får ¡æwèªlåf = vogte det (dvs. kvæget) for Overløb, dvs. passe på, at det ikke løb over Hegnet. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = skjule, gemme [spredt i Nordjy (dog kun spor. i NJy) og Midtjy (± Djurs), spor. i SØJy og Sønderjy´Ø] (hun) havde Hals og Hoved saaledes hyttet af et Hylsklæde (jf. Ìhylles·klæde), at kun Næsetippen stak frem. Staun.UD.227. (råd for god rugavl:) rej¶ gåt unè mè, så skal a nåk sjæl¶ hyt mè (= red godt under mig, så skal jeg nok selv putte mig; med billede fra sengen) ¨ jorden skal være skør, før rugen saas, saa behøver man ikke at harve efter. $Voldby. (overført:) han blev klog paa det (= fandt ud af det) alligevel, de kunde ikke hytte det for ham. Sundeved (Krist.DS.NyRk.I.72).
Forrige betydning - Næste betydning
4) hytte sig = dy sig, nære sig, lade være [spredt afhjemlet; syn.: Çbare 1, blotte 3, Çdy , Çdygge 1, nære x] gywt sæ mæ såen en jen, der ett håd andt i æ Howed end Pynt å Narrestrææger, de skuld han hæjsen nok hyt sæ for = gifte sig med sådan en, der ikke havde andet i hovedet end pynt og narrestreger, det skulle han ellers nok dy sig for. ABerntsen.FA.31. (hyrdedreng bander over ko:) Hwa er der i æ vej mæ dæj, Jænhuen, ka do hytt¶ dæj, din swapp? = hvad er der i vejen med dig, Enhorn; kan du nære dig, din »svappe. SVJy (DSt.1905.14). a ka injtj hytt¶ mæ, a taaer jo de Ebl¶ = jeg kan ikke nære mig; jeg tager jo det æble (dvs. jeg kan ikke nære mig for at tage det). Lars.Ordb.101. \ (også) = opføre sig ordentligt [spor. i Him og MØJy] med haard Stemme: ka do hyt dè = en Advarsel om at være ordentlig. $Hundslund. \ (også) = passe sine egne sager [spor. i Nordjy´V og Midtjy] Man siger¨ "ka do hyt dæ" ¨ hvis en er for nærgående. Thy. (talemåde, med varianter:) hyt dæ, kål·wår¶m, di niès æ så grön¶ (= hyt dig, kålorm, din næse er så grøn), siges til unge folk, som vil give et ord med i laget. MØJy (F.II.715).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = holde varmen; oftest i forb. hytte sig, men også med legemsdel som obj. [< betydning 1 (i forb. som jeg kan ikke hytte mig for kulde); Midtjy, Sall, SØJy (±S), spredt i Him, Sydjy´S og Sønderjy (nord for rigssgrænsen), spor. i Vends; se kort; syn.: Çbare 2, blotte 4, ¢fri 2, nære x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Og ingen Overtøj har du paa! ¨ hvordan kan du hytt¶ dig, bette Barn; tho du kunde jo gaa hen og blive ødt ved det! (= blive ødelagt af det, i helbredet). Aakj.VB.142. a kå ¡eñt ¡hit mèn ¡bi¶èn om ¡a·wªti¶èn = jeg kan ikke hytte (dvs. holde varmen i) mine ben om aftenen. $NSamsø. èn hytè skå¬èrèn ¡gåt i èt ¡kastèªkle· = man hytter skuldrene så godt i et »kasteklæde. $Hundslund. (spec.:) hon ku it hyt sæ aa sejj oop, aa diefaa gik hon i Sængen aa sat sæ = hun kunne ikke holde varmen (ved) at sidde oppe, og derfor gik hun ind i sengen og satte sig (og strikkede videre på trøjen). MØJy. \ (hertil, som subst.:) hytte. hold æ Hytt = holde varmen. *Hards.
6) hytte sig = pynte, nette sig (i tøjet) [spor. på Sundeved; syn.: Èhæde 1, Çhæge 2]
| Ìhytte | Èhytte |
| Sidens top | |