hyllik

hylret

hylre

verb. _ (´er K 6.2:) hylèr Vends, Thy; hy¬è $Agerskov. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).

[vel lydord]

 Næste betydning

1) = klynke, smågræde, klage sig [Vends (±Ø), Him´Ø, Thy (±NØ, ± Thyholm), spor. i øvrige Nordjy samt i ældre kilder fra SønJy´N og ´M; se kort; syn.: pylre x, sylre]

Tæt afhjemlet

hun gaaer altid og hyllrer, den sølle Qvind. Outzen. _ (overført:) Inde paa det varme Komfur laa Kedlen over Ilden som en Høne, der ruger ¨ Kedlen laa og hylrede (= småsnurrede). HansPovls.HF.28. \ hertil flg. sms. (især anvendt om klynkende barn el. kvinde, jf. hyller): hylre·ende. *$Torsted. _ hylre·hoved [spor. i Vends og Him] _ hylre·hæl. *ØSønJy. _ hylre·moder. *Thy. _ hylre·røv [spor. i Vends og Thy]

 Forrige betydning

2) hylre for/om = kæle for, pylre om; vogte. hon ¡hy¬èr gråw ¡möj få ¡dæñ¶ ¡dr浶 = (hun) kæler (vel meget for den dreng). *Fanø. Engen Kaak te aa gaael om Maaenen, o te o goe aa hyller om Hønsen te dawle = (ak!) ingen hane til at gale om morgenen og til at gå og hylre om hønsene til daglig. *Him.

hyllik	hylret
Sidens top