adj. _ (l/Ï K 4.8:) hylèrè
[< hylre 1; spor. i Vends, Thy og på Sundeved; syn.: hylre·vorn]
= tilbøjelig til at klynke, jamre; pylret.
hylre
hylre·vornhylrehylre·vornhylrehylre·vorn