hykkelsk
hykler| hykkelsk | hykler |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hykèl alm.; høkèl $Børglum. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; hyklè $Voldby.
[< rigsmål; spor. i Nord- og Midtjy]
= rigsm. æ hyklèr eµèn puÛèr (= jeg hykler ingen puder, jf. bryst·pude 3 ?), dvs. jeg siger min mening uden omsvøb, er ingen hykler. $Agger.
| hykkelsk | hykler |
| Sidens top | |