Èhvippe

hvippen

Se også Ìhvippe (verb.), Çhvippe (verb.), Èhvippe (verb.)

¢hvippe

verb. _ hwe§p $Lild.

[af uvis opr., forekommer kun i vandrehistorien citeret ndf.; forvansket form citeret under Çhvinte 2; jf. også Çfedte (slutn.)]

= stryge le (medens man holder pause i høslætten). Så siger Djævelen (som er ved at blive narret i høslætkonkurrence): "Skal vi ikke hvippe en gang?" Han mente jo at stryge (leen, jf. stryge x). "Nej, vi slår i dag og hvipper i morgen", siger karlen. Hards (Krist.DS.VI.1.256). Kvolsgaard.L.47.

Èhvippe	hvippen
Sidens top