hvip·gal
Çhvippe| hvip·gal | Çhvippe |
Se også Çhvip (subst.), Çhvippe (verb.), Èhvippe (verb.), ¢hvippe (verb.)
verb. _ med sideformerne vippe, hvæppe. _ hwip/hwi÷p/hwi§p (K 1.4) alm. i Nørrejy; wi÷p Vends; hwep $NSamsø; (i betydning 2:) hwæp $SSamsø; vip/vi§p/vi÷p/Ávip (K 1.4) Sønderjy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[lydefterlignende; jf. svensk dialekt vippa (i begge betydninger)]
1) = pippe (om kyllinger, ællinger, småfugle etc.) [Ommers´Ø, MØJy (±V, ±NØ), SØJy´N, spredt i Vends (±NØ), Han, SØJy´S og SønJy (±NV, og kun spor. på Als); se kort; syn.: Èjeppe, kippe x, pippe x, pjæbbe x, tippe x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Bjerre (Plesner.1818). wipp’ = give en fin, spæd Lyd fra sig, f. Eks. en ganske lille Kylling, der klager sig, fordi den er kommen fra Moderen. Lige saa Smaafugle, der færdes i Naturen, eller en Fugleunge. Lars.Ordb.48. små kyllinger, der er veltilpasse, wipèr eller pipèr, men når de vokser til og får lidt kraftigere stemme, så jæpèr de, når de er sultne (jf. jeppe x). $Haverslev. de wipper i skål¶, så snòò¶t der er språt få tjyllingi = det pipper i skallen, så snart der er kommet hul på ægget (egl.: sprækket for kyllingen). AEsp.VO.IV.290. Finken kun paa Qvisten gynger, / Seer sig om og hvipper lidt. Blich.XXI.99. æ Gråsparre uud i æ Haww, / di sladre å hwippe å samle te Ræe = gråspurvene ude i haven, de sladrer og pipper og samler til rede. ABerntsen.B.37. _ (overført, om person:) pi©èrn wipèr, nær kå·lèn ær ætèr dæm = pigerne hvipper (= småhviner ?), når karlene er efter dem (i leg?). Vends (F.IV.1069). Hun ka hverken hvip eller kuk (= hverken hvippe eller kukke), om en som er hæs af en ondartet forkølelse. SØJy. \ (også:) om lignende pibende lyd. Da høres de hvippende Vinger; / nu kommer den første Flok (ænder), / og strax har han Bøssen i Anslag. *PAlsted.GV.28. de be¡gyñ å ¡hwip (= det begyndte at pibe), om vogn. *MØJy.
2) = bjæffe, pibe (især om hundehvalp) [spredt på Samsø; desuden anførte kilde fra Anholt; syn.: kvæppe x] Ole var nu vred på hundene, for de hvippede og bjæffede altid ad ham. Krist.Anholt.46. (vbs.) han (dvs. hunden) giver let ¡hwæªpi¿è fra sig, dvs. nogle småbjæf. SSams.I.206. _ (spec., om fjern lyd fra jagthund:) Men endelig hør’ a (= hører jeg) da, Vakker tar til at hvippe op langt inde i skoven (på sporet af en hare). JSkytte.FF.16. \ (hertil:) hvæpper. hwæpèr = en lille gøende hund. *$Agger. _ hvæpping. hwæpi = lille hund, der gør (meget). *SSams.I.206.
| hvip·gal | Çhvippe |
| Sidens top | |