Ìhvippe

Èhvippe

Se også Ìhvippe (verb.), Èhvippe (verb.), ¢hvippe (verb.)

Çhvippe

verb. _ hwe÷p Vends; hwep $Læsø; hwe§p´ Vestjy (K 1.4); *vip SønJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[1689: Luren´dreyerviis ¨ Judas hvipper frem (Naur.G.c1); jf. svensk dialekt vippa (= hoppe omkring), norsk dialekt vimpa, vipa (bl.a. = vimse, iflg. Aasen.NF.); spor. i Nord-, Vest- og Sønderjy]

= bevæge sig hoppende, uroligt; vimse. så kund’ a høar, te han vipped’ ud åv e Seng og begyndt og syng’ og dån’s = så kunne jeg høre, at han hoppede ud af sengen og begyndte at synge og danse. Als (AlmNordslesv.1876). Det var nede i Mogenstrup, der løb en Hare og hvippede hvert Tag (= og vimsede om hverandet øjeblik). Sall (Krist.JyF.VI.176). hon hwepe ¡runt = hun vimser omkring. $Læsø. \ (hertil:) hvip. Det gav endog et lille Hvip (= gib) i Wolle Hump selv. *ThøgLars.FB.131.

Ìhvippe	Èhvippe
Sidens top