hvimmelhvimse

hvims

adj. _ hwems alm.; spor. også (i betydning 1) hwem·s; *wims JesRel.1744 (AarbRanders.1918.83). _ plur.: u.end. $Tved; hwem·s $Voldby.

[vel < hvimse (og dermed beslægtet med vims)]

 Næste betydning

1) = svimmel; ør i hovedet [Djurs (± Samsø og Anholt), MØJy´NØ; se kort; syn.: hvimmel, Èhvingel 2]

Tæt afhjemlet

(vi kørte så hurtigt forbi folk på gaden, at) djer hatter og djer kapper de hverrede (= deres hatte og kapper, de hvervede, dvs. kørte rundt) for mine öjne, og a blev så hvims som en höne. Krist.JyA.IV.82. han skovtred, wa hwems, aa ku ent wal holl sæ paa Bienen = han skovtrede (dvs. vaklede af sted), var svimmel, og kunne ikke rigtig holde sig på benene. Rougsø. \ (også) = tosset, skør [spor. i samme område] Johanne.TDM.4. æ ro tåsi, æ ro hwem·s = er du tosset, er du skrupskør? $Voldby. For Syge med St. Veitsdans, eller som var "tommelomsk" (jf. tummelumsk) eller blot "hwims", vidste man at ¨ grave et Hul i et Lergulv ¨ lægge Patienten deri (etc.). MØJy (AarbRanders.1946.62).

 Forrige betydning

2) = pirrelig, galsindet [spredt i Vends og NØJy, spor. i Østjy´M] haj er da hil hvims eller bims = (han er da helt) uregerlig. Vends. hon æ saa hvims som en spansk Kok = hun er så pirrelig som en spansk hane (= en kalkunhane). MØJy. hwims = tilbøjelig til at hvimse med Hovedet ¨ som bremsegale Heste. Lars.Ordb.99. \ (også, om hest) = »hvinsk [spor. i Vends] hwems = hysterisk utilnærmelig (om hest). AEsp.VO.V.

hvimmelhvimse
Sidens top