hvimle·syg

hvims

hvimmel

adj. _ hwem¶èl

[< hvimle 2; spredt i Vends (inkl. Læsø), spor. i øvrige Østjy og i MVJy; syn.: hvimle·hovedet 1, hvimle·syg, Èhvingel 2, hvingle·syg]

= svimmel. Him (Becher.ca.1815). a blyver hvimmel i Hvot, nær a daanjser. Almindeligst siges hvimmelhvot (= hvimlehovedet). Lars.Ordb.99. (også, upersonligt:) de blöw ¡hwem¶èlt ¡få m¶è (= det blev hvimmelt for mig), dvs. jeg blev svimmel. AEsp.Læsø.

hvimle·syg	hvims
Sidens top