hvejr·arm

Çhvejre

Se også hveje (verb.), Çhvejre (verb.)

Ìhvejre

verb. _ (´re K 6.2:) hwæjèr alm.; hwejèr $NSamsø, $SSamsø; også hwÉjèr Mors. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[af uvis opr.]

 Næste betydning

1) = kagle, klukke (om høns); huje, synge, "kvidre" (mest om kvinde) [Ommers (±NV), Fjends´SØ, MØJy (±SV), Bjerre og Samsø, spor. i Hards´N, NDjurs og SØJy´M; se kort]

Tæt afhjemlet

hveirer (siges) om Høns der gaae og ¨ skrige en egen Sang; da det kun er Hønsene og ei Hanen, der føre slig Musik, saa bruges Ordet især om Fruentimmer. Plesner.1807. hwÉjè, om Høns: give en småklukkende, velbehagelig Lyd fra sig, ofte før Æglægningen begynder. Bjerre. hun gor å hwæjrèr hièÏè daw¶èn (= hun går og hvejrer hele dagen), dvs. synger højt, men daarligt. $Vorning. hvejre, dvs. at råbe, huje, synge alt imellem hinanden i Lystighed ¨ dæ wa jen, der hwejrd aa hwæll (= der var en, der hvejrede og hvællede). Blich.XXIV.186. (vejrregel:) Naar (vejrregel:) Naar Hønsene hvejrer, er det mod Blæst (dvs. blæsevejr). $Houlbjerg. (talemåde:) De æ ent aaltid aav Glæe, Hønnen hwejre! = det er ikke altid af glæde, hønen kagler. SSams.

 Forrige betydning

2) = kigge rundt, glo, være uvirksom [spor. på Mors, i MVJy´N, MØJy´N og Djurs´V; syn.: Çhvege 3.3, vejre x] hwa stor do å hwæj·rèr æter? (= hvad står du og hvejrer efter), dvs. gabe sanseløst op i luften. SønderhaldH (F.). di sto å ¡hwæjèrè; om kreaturer, der staar uroligt og vil bisse. $Todbjerg. sto å hwæjèr, også om person, som ikke ved, hvor han skal gå hen. $Tvis.

hvejr·arm	Çhvejre
Sidens top