verb. _ med sideformen hvejre. _ hwæj· $Vejrum. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; hwæj·rèr SkodborgH.
[< Ìhvej; spor. i Hards; syn.: Çhvege 1]
(om vind) = blæse stødvis; hvirvle.
Çhvej
ÌhvejerÇhvejÌhvejerÇhvejÌhvejer