Ìhvejrehvejre·hoved

Se også Ìhvejre (verb.)

Çhvejre

verb. _ (hw/w/v K 3.2:) hwæj·r Vends; væj·r SØJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1); (ptc.) også hwæj¶èr Vends.

[< Çhvejer; spor. i Vends og Sydjy; syn.: vejre x]

= rense korn, blæse støv mv. fra, ved hjælp af vinden el. en »Çhvejer. "O væj·r nåwè Ku¿n" (= at hvejre noget korn), dvs. hælde det langsomt ud af ¨ en »Skæppe f.ex. på et Sejl ¨ så Vinden kan blæse Avnerne bort. $Lejrskov. Naar Rugen skal males til (bagning af) Brød, forlanger man at faa det skruppet eller hveiret. KærH (Vends).

Ìhvejrehvejre·hoved
Sidens top