hvavs
Çhvede´| hvavs | Çhvede´ |
Se også Çhvæde (verb.), Çhvede´ (sms.led)
subst. _ hwe·Û/hwe·(è)/hwe·r/hwe·è/hwe·j (K 4.1, K 1.1) alm. i Nørrejy; også hwejè Vends´NØ; hwe·(j) $Læsø; hwe·èr $Voldby; også hwe· MØJy´Ø; hwæ·Û SVJy (±Ø)Ì; ve·è/Áve·è (K 1.9) alm. i Sønderjy; we· $Mandø; også vejè Åbenrå; Áviè(r) Angel; vièt Fjolde. _ som 1.sms.led: se Çhvede´. _ genus: stof´neutr. alm.; også mask. 3KønsOmr (K 7.2); også fk. øvrige Jyll; også stof´plur. Sønderjy (med tilgrænsende dele af SVJy), Ommers´Ø (jf. JyllP. 28/3 1948). _ afvigende bf.: også (ældre) hwÉ÷j Vends´NV; hwe·Ûèn, hwe·ri (el. lign., med indskud af ´Û´, ´r´) Han´Ø, Him´N og ´V, Samsø (jf. K 4.1); ´èn Djurs´Ø (skønt ordet synes mask.)Ç.
\ Ìogså wæ·Û ´SV (jf. K 3.2), wæ·(r) Fanø´S; Çmuligvis fordi ordet i ældre dialekt har været stof´plur. (som i det nærliggende Ommers´Ø, jf. ovf.)
1) = rigsm.; først i nyere tid alm. dyrket i Nord- og Vestjy, i dele af Midtjy´Ø, samt i VSønJy. Te Brødkuen ha vi ¨ kuns Rov, Hved avlt vi ens, derimo fæk vi no Byg pels ¨ te ¨ Bygsetsemel, de ku di brug te ¨ Deppels, Boller te Tsjøsop, a Kager = til brødkorn havde vi kun rug; hvede avlede vi ikke; derimod fik vi noget byg pillet (dvs. malet) til bygsigtemel; det kunne man bruge til sovs, boller til kødsuppe, og kager. Vends. Hvede brugtes kun til finere Bagværk. Franskbrød var næsten ukendt i almindelige Husholdninger. Thy. Der var kun et lille Stykke Hvede, som enkelte dengang dyrkede for at faa Hvedemel til Julekage. Him. Hveden dyrkes kun paa de gode Jorder. Hveden er vanskeligst at dyrke af alle Kornsorter: "en ska alle ros æ Hveæ, innend den er i æ Laj" (= man skal aldrig rose hveden, før den er i laden). SJyMSkr.1926´27.152. I øvrigt avlede man megen Hvede i Varnæs, saa paa Baggrund deraf er det jo mærkeligt, at der blev sparet saa meget paa Hvedebrødet ¨ Selv for dem, der avlede lige saa megen Hvede som Rug, var Rugen dog den vigtigste Avl ¨ i Aarene 1880´90. Sundeved. ¡old sin ¡Ve·èr ¡frø¶s ¡væk, å ¡det ¡Å¶r ¡ha·j han ¡jaw·n så ¡manè ¡Ve·èr = al hans hvede (egl. stof´plur.) frøs væk, og dette år havde han ellers så megen hvede. HostrupD.II.3.180. _ (udbrud:) òò, met gue hwee! (= åh, min gode hvede), siges når noget værdifuldt går tabt. AEsp.VO.
2) = boghvede [kun i ældre kilder fra Fjends og Ommers (egne, hvor der ikke blev dyrket alm. hvede i ældre tid, jf. betydning 1); syn.: tadder x] Viborg´egnen(Molb.225). Bjerregaard.ca.1810. Hwehj betyder altid Boghvede; Hvede kalder man (omkring 1920) Vinterhwehj. Fjends.
| hvavs | Çhvede´ |
| Sidens top | |