hvarver
hvat| hvarver | hvat |
Se også Ìhvad (adv., pron., konj.)
adj. _ hwas/was/vas (K 3.2). _ neutr.: ´t NØVends (K 7.4); u.end. $Voldby. _ plur.: u.end. alm.; hwa·s NVJy (K 1.8); hwa÷s Vends´N (K 1.8).
1) = skarp (om kniv, le mv.); ru (om sandpapir, groft klæde mv.) [Nordjy, Midtjy (± Hards), Bjerre, spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
de hwas æ åw mi ¡låmªknyw¶, no ska a ¡hweÛ èn = det hvasse (skarpe) er af min lommekniv (dvs. den er ikke længere skarp); nu skal jeg hvede den (= slibe den, jf. Çhvæde 1.1). $Hundslund. til at holde Hyllen (= høleen) skarp havde vi en Strygstik (jf. stryge·stikke) ¨ Forkarlen bestemte, (hvor)naar der skulde stryges hvas, fire´fem Gange pr. Halvdag. Han. Wi haad Blorlærreds Høllskleer, aa di wa jow hwahs, de Stød di wa ny = vi havde jo hyllesklæder (dvs. lagner) af blårgarn, og de var jo ru, så længe de var ny. AarbMors.1926.96. i hoo¶ er i hwas döw¶l å stryg i¡mò hoo¶n = en hå (lille hajart) er en hvas (dvs. ru) djævel at stryge mod "hårene" (dvs. skællene). AEsp.VO. (talemåde, med talrige varianter:) Om den, der ikke kan holde sin Le skarp, har man Mundheldet: "Ka Hwas it, så ska Stærk" (med personificering: kan Skarp ikke, så skal Stærk). Gaa med en sløv Le tager nemlig paa Kræfterne. MØJy. \ (også, om vind og vejr) = bidende; stikkende [spredt i Nørrejy, fortrinsvis fra kystegne] dæn è ¡hwas i ¡daw¶, a ¡fry¿s min ¡hæñ¶è å min ¡fæÛ¶è = den (dvs. vejret) er hvas i dag (med blæst, kulde el. isslag); jeg fryser mine hænder og mine fødder. $Hundslund. hwas ¡fröstªsnej¶ = bidende frostsne. Mors. æ su¿l ær hwas = solen stikker. SVJy. \ (spec., som adv.) = voldsomt. æ Hye bremmer hwas i Or = høet bræmmer hvast i år (dvs. "gærer" voldsomt i laden, med varmeudvikling, jf. bræmme 1). *Vestjy (Maagen.1945.56).
2) = streng, skrap etc. (om blik, udsagn etc.) [Nordjy, Midtjy (± Hards), Bjerre, spredt i størstedelen af SVJy, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen); se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Hun ¨ var til daglig et galt spektakkel og saa hvas i Kæften som et Rivejern. Frifelt&Kragelund.HS.27. Hvis man ikke ¨ har et Svar paa rede Haand (når man bliver irettesat el. lign.), saa kan man "tar en huas jen aa" (= tørre en hvas én af, dvs. afværge den skarpe bemærkning) med at sige: "De æ faa mi Øuen som en Slievstien" (= det er for mine øjne som en slibesten, dvs. uforståeligt). Ommers. (vejrregel:) Nær Marts gor skre¶ iñ, så gor hañ hwas uÛ = når marts går skred ind (dvs. starter blid), så går den hvas ud (dvs. slutter barsk). Holmsland (Røjkjær.Opt.). \ (spec.:) hvas = hidsig, om Dyr saavelsom om Mennesker, der foretage sig Arbejdet vel ivrigt. *Hards (SFjelstrup.ca.1825).
| hvarver | hvat |
| Sidens top | |