hvælv·rig
Ìhvæse| hvælv·rig | Ìhvæse |
Se også Çhæs (adj.), Ìhvæse (subst.)
subst. _ hwæ¿s alm.; hwÉ¿s Vends. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
1) = rigsm. (om hvæsende lyd) [< Çhvæse 1; spor. i Østjy] katti ga æ hwÉ¿s å sæ = katten gav et hvæs fra sig. AEsp.VO. Æ Ild ga en Hvæs¨/ Æ Flammer slov igjemmel = ilden gav et hvæs (fra sig, og så) slog flammerne igennem (i lys lue). HBakgaard.12.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stærkt vindpust [< Çhvæse 3] mæn saa kam dær æn Hwæs aa ta’er æ Blaan, aa a mott go mæ mi baar Hu’e hjæm = men så kom der et vindpust og tager blånen (dvs. hatten, jf. Ìblåne 3), og jeg måtte gå barhovedet hjem. *Fur. \ (hertil muligvis, el. < Çhvæse 2:) han hai nær gin æ hvæs op = han havde nær opgivet ånden. *SønJy´N.
3) = slat; lille dram; lille rest [vel < Çhvæse 1´2; spor. i Vends; syn.: hvæssing] kaffekajjen ka wesnåk ji æ bette hwÉÉ¿s te (= kaffekanden kan vistnok give en lille slat mere), dvs. der er vist lidt mere på kanden. AEsp.VO. Giv mig et lille Hvæs = En Dram Brændeviin. Melsen.1811. Hvis Piben er gaaet ud og der er lidt Tobak tilbage (siges:) Der er æ Hvæs enno. Vends.
| hvælv·rig | Ìhvæse |
| Sidens top | |