hurle
hur¡ra| hurle | hur¡ra |
subst. _ med sideformen humme¡lej. _ 1.led: (l/Ï K 4.8:) horlom´ (vsa. yngre hurlom´). _ 2.led: ´¡hæj¶/´¡hæj (K 1.1) alm.Ì; (stødløst) ´¡hæj MØJy, Djurs, sideform i Vends; ´¡hæ·j $Læsø. _ afvigende udtale: homè¡læj¶ $Vroue; homè¡læj HadsH (MØJy); formentlig kendt videre omkring, jf. hummelej·streg. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; neutr. $Hostrup, sideform i Vends og på Als.
\ Ìogså ´¡hæ¶j, ´hÉj¶ Vends.
[formentlig < hurle 1, jf. ODS.; spor. afhjemlet]
= ståhej, postyr; larm. Anchersen.ca.1700. dè ¡blöw¶ ªsò¿nt èn ªhurlom¡hÉj¶, å di ¡ròßt ¡òl·ªsam·l i ¡muçj¶n å hwar¡açj·r = der blev sådan et postyr, og de råbte allesammen i munden på hverandre (ved rygtet om, at "slaverne" kom, jf. slave x). Vends (Dania.II.258). æ bö¿n ho¬t homè¡læj¶ o æ låwt = (børnene) legede støjende (på loftet). $Vroue.
| hurle | hur¡ra |
| Sidens top | |