Çhurl
hurlum¡hej| Çhurl | hurlum¡hej |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hor·Ï alm.; hori¬ $Tved; hudèÏ $Fjolde. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[jf. norsk og svensk hurla; beslægtet med hvirvle og Çhurre]
1) = hvirvle, fare (rundt, af sted, i vejret etc.) [spor. i Midtjy´Ø, desuden $Fjolde] de ¡hudèÏèr om a ¡hydn = det (dvs. blæsten) hvirvler om Hjørnet. $Fjolde. æ hå·r kam hor·lèn hæn øwèr æ a©èr = haren kom hurlende hen over ageren. $Vroue. Du faaer nok at bestille med at hente (dvs. ramme) den ene efter den anden (urhøne), ligesom de hurle i veiret (= i takt med at de hvirvler i vejret, under jagten). Blich.XVI.159. \ (hertil:) hurle·blæst. an ¡hudèϪblæst = Vindstød om Hjørne, mellem Huse el. lign. *$Fjolde. _ hurle·hjørne. an ¡hudϪhydn = Hjørne, hvor Vinden altid er stærk. *$Fjolde. _ hurle·vand. Hist og her var der langs den brede Aa Strømninger ¨ der gik i Kreds ¨ det kaldtes et "Hurrelvand" saadant et Løb. *KrJens.BS.110. _ hurle·vejr. Hurrelvejr = Hvirvelvind. *Fanø. _ hurle·vind [kun to kilder fra TvedSg (Mols)]
2) hurle ¡sammen = filtres. det hor·lè sam¶èl = det bliver filtret (om »lejesæd). *$Voldby. \ hertil adj. hurlet. de si¶e nued horlet ud = (det ser noget) sammenfiltret (ud). *MØJy. hor·lèt, i udtr. "h_ hår" = krøllet hår. *Århus (F.).
| Çhurl | hurlum¡hej |
| Sidens top | |