Ìhurl

hurle

Se også Ìhurl (subst.)

Çhurl

adj. _ hurèÏ alm.; horÏ, hodÏ $Fjolde.

[nedertysk hoddel, huddel, hurrl (= ophidset), jf. også nedertysk huddelig, hoddelig, horrelig (= forhastet etc.)]

 Næste betydning

1) = opfarende, hidsig; kort for hovedet [RiseH´Ø og LundtoftH´N (ØSønJy), spor. i øvrige ØSønJy; se kort]

Tæt afhjemlet

han æ så måjè èn ¡hurÏ ¡ka·Ï = (han er så meget, dvs. en rigtig) hidsig, heftig, opfarende (fyr). $Løjt. hand æ hurl = ¨ en Person, som er bidsk, giver tvære ondsindede Svar, en der er kort for Hovedet. Sundeved.

 Forrige betydning

2) = flyvsk, forhastet [spor. i ØSønJy´S og SSlesv] Hurl (hurrl) ¨ om en Person, som er hurtig i sine Bevægelser, som ikke kan sidde længe stille. Hagerup.Angel.37. hurèÏ ¨ om en, der arbejder så rask, at hans Medarbejdere ikke kan følge med. $Bov.

Ìhurl	hurle
Sidens top