![]() | ![]() |
subst. _ med sideformen hunds·fet. _ 1.sms.led: huñs´ _ 2.sms.led: ´fæt $Lild; ´fåt $Vodder; ´wåt $Anholt; ofte skrevet *´vot, *´fot _ genus: fk. _ plur. (i betydning 3): ´er (K 6.2).
[< nedertysk hundsfott (egl. = kønsdele hos hunhund); formen med ´æ´ (fra $Lild) formentlig påvirket af Ìfitte 1]
1) (som skældsord) = slyngel (etc.) [alm. i ældre kilder (ca. 1600´1750, men nu forældet og højst anvendt spøgende)] (herredstingsvidne 1761:) Præsten er Pinedød en Hundsfott, en Skiælm, en Carnalie og Djævelen skal regere ham. AarbSkive.1918.55. No, row¶ no, huñsfæt! = Nå, ro nu, hundsvot! (hundser den ene gamle fisker med den anden). Kvolsgaard.F.31.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = muffedise; løs manchet strikket af uld, brugt til at varme håndled og øverste halvdel af hånden med; jf. EAnders.DBK.383 [spor. i ældre kilder fra Vestjy] Hundsvotter = et par Manschetter, strikkede af Uldgarn med Flæs om, som Mandfolkene i Thye i min Barndom brugte, men som nu neppe nogen bærer. Fogh.1828. Hundsvotter forekommer mig som en gangbar Benævnelse i min Fødeegn paa uldne strikkede Handsker. SVJy (PNThorup.1825).
3) (fiskersprog:) huñswåt = øje til at putte line (= tyndt tov) igennem. *$Anholt.
![]() | ![]() |
Sidens top |