hul·skovl

hul·slidt

hul·slebet

adj. _ med sideformen hul·sleben (ØHanH).

[< Çhul 1; spor. i NJy og Djurs; syn.: hul·filet]

= slebet konkav. a fæk min sköjter huwlslebbe, så stu mæ beer på´dem = jeg fik mine skøjter hulslebet; så stod man bedre på dem. AEsp.VO. i ¡huwwlslÉbbèn bal¡bee¿rkny¶w = en hulslebet barberkniv. AEsp.VO.V.57.

hul·skovl	hul·slidt
Sidens top