hul·slebet
hul·sporet| hul·slebet | hul·sporet |
adj.
[< Çhul 1; syn.: hul·sporet]
= slidt hul af færdsel. æ Væj wa nøj skro¶ ¨ a sku go¶, hwo·r en wa hyw·est ¨ hand sku så go¶ o æ huelsledt Sti· næjst ve æ Waj·sgro¶f = vejen var temmelig skrå (i profil); jeg skulle gå (i den side), hvor den var højest, han skulle så gå på den hulslidte sti (i den anden side) tættest ved vejgrøften. *TKrist.BT.109.
| hul·slebet | hul·sporet |
| Sidens top | |