huling
hulke| huling | hulke |
subst.
[< Çhul 2; syn.: huling 2]
= lavtliggende jord. huwèljuw¶r, kaldte man i ældre Tid lav Jord. *Hards (HPHansen.Opt.). \ (hertil formentlig:) hulmarks·jord. (1778:) Den reene (dvs. for ukrudtsfrø rensede) sandmarksrug holdes her for den bedste sæderug især til huulmarksjord. *Hards (BB.III.105).
| huling | hulke |
| Sidens top | |