hul·hare
hul·jord| hul·hare | hul·jord |
subst. _ (l/Ï K 4.8; med samme vokalisme som »Çhule:) hu(w)·leµ (etc.) alm. i Nørrejy; hwuleµ $Give; hoÏèµ $Vodder; *holling Sundeved; huèÏèµ $Fjolde. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. $Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Çhule 1]
1) (vbs.) = det at udhule, især ved træskofremstilling [spor. i Him og MØJy´S]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fordybning, hulning; lavning [spredt i Nordjy og MØJy, spor. i øvrige Jyll; syn.: Ìhule 2] dæ wu sånt i hu·leµ i hakbrÉtè = der bliver sådan en fordybning i hakkebrættet (ved langvarig brug). Vends. Huelingenj aanjr Fonj, dvs. Hulingen (= svangen) under Foden. Lars.Ordb.95. a ¡façj¶ èn ¡fowϪre· i èn ¡hu·Ïeµ i¡me¬ ¡tow¶ træ¿è = jeg fandt en fuglerede i en hulning mellem to træer. $Gosmer. oo¶l wel ja·n go e¶j i huwlingern åj¶jer brenki = ålene vil gerne gå ind i hulningerne under brinken (ved åen). AEsp.VO. (der er) æn stu¿(r) huw·lèng i dæn jæn· sij· å æ mark = en stor lavning i den ene side af marken. Skyum.Mors.II.57. hoÏèµ = Huling paa Vej (hvor der er Hulvej). $Vodder.
3) (spec.) = hulning "ind i" månen (ved nymåne). *$Give. (vejrregel:) Nær de kan ¨ dryp frå e Spids å ne’r i e Holling (det Hule, Skaalen), så fæ vi en vo’ Ti = når det (tilsyneladende) kan dryppe fra (måne)spidsen ned i "det hule", så får vi en våd tid. *Sundeved.
| hul·hare | hul·jord |
| Sidens top | |