hul·græs

hul·hare

hul·grøft

subst.

[< Çhul 1 (men let opfattet som Ìhul 1), dannet som modsætning til Ìgrøft 5; spor. i Him´SØ, Ommers og Djurs´NV; syn.: hul·grob]

= grøft. (han har) gravet Jord og "Huollgrøft" i (en andens) Mark. Brask.V.27f.

hul·græs	hul·hare
Sidens top