hul·grob
hul·grøft| hul·grob | hul·grøft |
subst.
[< Çhul 1; syn.: hare·græs 1]
= (planten) padderokke; jf. JLange.ODP. I.539. ¡huèlgræs i æ ¡törèªpø§tèr (= hulgræs i tørvepytterne), de var hule inden i; kaldes også rå§kèr (jf. rokke x); køerne ville gerne have det. *$Ræhr.
| hul·grob | hul·grøft |
| Sidens top | |