Ìhule
Èhule| Ìhule | Èhule |
Se også Ìhule (subst.), Èhule (verb.)
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hu·l/huw·l Nørrejy (K 2.0) alm.Ì; hwo·l $Bjerre; ho·l/Áho·l Sønderjy (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) MVJy´S, $Lejrskov; ´t VendsÇ, NVJyÈ, NØJy; (u.end.:) hwo¬ hhv. hwo¬¶ $Houlbjerg; hwol· hhv. hwol¶ $Voldby, MØJy´NØ; hwål hhv. hwål¶ $Skannerup; huè¬ hhv. hu¶è¬ $Darum; ho·¬ hhv. ho¿¬ $Agerskov. _ passiv: hwoÏès MØJy´S.
\ Ìdog ældre how·l $Læsø; dog huoÏ $Vorning, sideform i MØJy´NØ; dog *howèl MØJy´S (F.), Ommers; Çptc. også hu¿lt $Børglum; Èdog hu·¬t $Torsted.
1) = rigsm. (udhule) [Nørrejy; spor. i Sønderjy] do mo it huèÏ wostèn, kå·©èn = du må ikke hule osten, kagen (dvs. brødet, jf. Ìkage 1.2). MØJy. (spøgende:) å huel et Fad Grød = spise Grøden af Fadet. MØJy´S. Det er skidt aa blyv gammel, for da vil e Ryg (= ryggen) krummes ¨ aa e Bag hules (dvs. bagen bliver indfalden, jf. hul·astet). Ussing.Als.191. (ptc. som adj.:) »Ladeskovlen var en Træskovl med et bredt, noget hulet Blad. MØJy´S. \ hule (i) træsko = tildanne det indre i træsko [spredt i skovegne i Him, Østjy´M og ´S] Saa (dvs. efter grov tilhugning) skulle Træskoen "hules", hvilket foregik i en "»Hulestol". TyrstingH (SprKult.XIII.13ff., med ill.). at "hule" (var) meget anstrengende. Baade var det strengt at bore med de store Navre (= bor, jf. naver x), og saa gjaldt det jo desuden om at faa Hullet givet den rette Form, saa Foden kunde hvile bekvemt i Træskoen. AarbAarh.1915.97. \ (overført:) Æ huelt ham = jeg hulede ham, spurgte ham ud, frittede ham ud. *Thy´N. (obskønt:) han skal howel hender og p... hender (= hule hende og pule hende; brugt i rim ved tildeling af »gadelam). *Ommers (Krist.JyA.IV.10).
2) = krumme; hvælve [spor. afhjemlet] ka Ûo ¡huèl di ¡hå¿ñ (= kan du hule din hånd), dvs. gøre (den) konkav. $Torsted. huèÏ (= hvælve) et Kar (dvs. vende bunden i vejret på det). $Houlbjerg. \ (spec., vedr. kalkbrænding:) "O huæ’l æ Ovn" (= at hule ovnen) var ikke Hvermands Sag; der maatte Øvelse, Snille og Dygtighed til ¨ Det gjaldt jo om at faa saa godt Udbytte af en Ovnfuld som muligt, at faa Kalken brændt ordentlig og passende, hvilket kun lod sig gøre, naar Hvælvingen over Fyrkanalen var, som den skulde være (derfor skulle kalkblokkene anbringes omhyggeligt, så de ikke blokerede). *MønstedSg (Fjends; AarbSkive.1909.61).
| Ìhule | Èhule |
| Sidens top | |