huldrejer·knap
Çhule| huldrejer·knap | Çhule |
Se også Çhule (verb.), Èhule (verb.)
subst. _ med sideformen hole (alm. i betydning 2, ældre form i betydning 1). _ (l/Ï K 4.8:) hu·l/huw·l/Áhu·Ï (K 2.0, K 1.9) alm.; (vedr. sideformen:) huèl/hu·l/(Á)ho·Ï (K 2.2, K 1.9) spredt afhjemlet (undt. Vends, Vestjy´M og VSønJy); også hwo·l $Bjerre; også ho·l Mols (F.IV.226); ofte skrevet *hole. _ plur.: ´er (K 6.2). _ genus: fem./fk. (K 7.2).
1) = rigsm. [syn.: Ìhul 1] dæ ¡wa ¡sö¿n èn ¡huèl ¡å·p i ¡markèn dær war graweÛ ¡u¿ = der var sådan en hule oppe i marken, der var gravet ud (og dér havde man et »køllehus til malttørring). Him (DaDial.III.44). (talemåder:) Ræwwen bier it i Nærheden ow hans ejjen Huul = ræven bider ikke i nærheden af sin egen hule. ØH.1944.61. Det er en lempelig (= sølle) Ræv, der kun hær en Hole (= kun har én hule). Sundeved (Kok.Ordspr.177).
2) = lavning, hulning i terrænnet, slugt; ofte med hulvej [spredt i NØJy og MØJy, spor. i Han, Sall, Fjends, SØJy, Fanø og Als; fortrinsvis i ældre kilder (og hyppigst i stedn.)] Bækkens øvre Løb gaar fra Syd til Nord gennem æ huèl (Hulningen). LBælt (DSt.1905.158). Husby Holer ¨ er to dybe Slugter, der udgaar fra samme Punkt ¨ den ene fører mod Nord ¨ den anden mod Vest. Han (AchtonFriis.JL.II.238). Ved "Hule" forstaar man her ¨ en lang Dal, der snor sig mellem Bakker, altsaa nærmest en Hulvej. AarbRanders.1943.186. huèÏ = Lavning med Vej igennem. Der er ¡rañèsªhuÏèn, ¡la·bjerè huèÏ og frisènbårè ¡huèÏ (= Randershulen, Laurbjerg hule og Frijsenborg hule). $Houlbjerg. ¡niè ve è ¡hwo·l, è ¡kjer§kiªhwo·l (= nede ved hulen, Kirkehulen), en stor lavning, hvori kirken ligger. $Bjerre.
| huldrejer·knap | Çhule |
| Sidens top | |