hulbår·ko
huld| hulbår·ko | huld |
subst. _ el. (i to ord) hulbår sten. _ 1.led: hwål·bår¶è Hards´SV (vsa. hwolbår¶è, ´bår¶èn); *hvollbor Hards´NV; *hwolborre´ SVJy´N; (i plur.) også skrevet *hulborede (sten) Sall.
[< Çhul·bår; spredt i Hards´SV og SVJy´NV, spor. i Sall og Hards´NV]
= sten med hul igennem. I den underste "Tell" (= kantreb på sildevoddet, jf. telle x) sad mange smaa, flade Sten, nogle med et Hul igennem, som kaldes "Hwolborrestien". Klinting.FN.36f. Flintesten med hul igennem kaldtes en hwolborè stièn (= hulboret sten) og var meget brugt af børn som legetøj: en snor gennem hullet og man havde f.ex. en ko. Hards.
| hulbår·ko | huld |
| Sidens top | |