hukke

Ìhul

hu·kommelse

subst. _ el. (med anden trykfordeling) hu¡kommelse (yngre). _ ¡hòwªkom(¶)èls Vends; ¡håw·ªkomèls (spor. vsa. ´ªkom¶èls) Vestjy; ¡håwªkomèls $Vorning; nu overalt: hu¡kom¶èls/´¡komèls/´Ákomèls (K 1.3). _ genus: fem./fk. (K 7.2).

[sideformen indlånt fra rigsmål; spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Sydjy og SønJy]

= rigsm. \ (spec.) = lussing. hañ sku¬ hå¶ èn gu¶è håw·komèls = han skulle have en god huske´ el. »sansekage. *$Agger.

hukke	Ìhul
Sidens top