hu´hej
Çhuj| hu´hej | Çhuj |
Se også Çhuj (subst.), hund (subst., sms.led), Ìhunde (verb.)
subst. _ huj¶ MØJy, Sydjy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[< huje 1; spor. i MØJy og Sydjy, desuden én kilde fra Als]
= vræl; klageskrig. di ga et huj¶ ow dæm = de gav et vræl fra sig. MØJy. Mærkedsfolk med Huj og Vreel / er ædde jen, der prøv’r å steel = markedsfolk med huj og vræl er efter én, der prøver at stjæle. MartinNHansen.RB.83.
| hu´hej | Çhuj |
| Sidens top | |