hug·ædt
Ìhuj| hug·ædt | Ìhuj |
interj. _ med stærktryk på begge led. _ afvigende 2.led: også *´he·j Vends.
[spor. i Vends, Midtjy og SønJy´N]
= rigsm. (om fart, hast). ¡hu· ¡hæj·, de ¡gik som ¡lysèn å ¡tårèn = hu hej, det gik som lyn og torden. Skautrup.H.II.138. \ (som subst.:) i (én) hu´hej = i en fart [spor. i Vends] Så jik hon i Huv´Hæj! frå Hjøreµ å hjÉm = så gik hun i en gevaldig fart fra Hjørring og hjem. Grønb.Opt.
| hug·ædt | Ìhuj |
| Sidens top | |