Èhun´
Ìhunde| Èhun´ | Ìhunde |
Se også gal¡hund (subst.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 4.4. _ som 1.sms.led: se Çhunde´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.Î; også neutr. VisH (Sønderjy; F.){. _ afvigende bf.: u.end. Vends; (genitiv) ´èñs $NSamsø. _ plur.: huñ·/huñ/Áhuñ(·)/huç(·)j/ hu·j (K 1.3) alm.; også huñè Als (i fast forb., jf. slutn. af betydning 1.2).
\ Ìogså huçj¶, huç¶j ´S; Çogså (ældre) huñ¶ (jf. K 4.4); Èogså hu¿ñ $Fanø; ¢rester af ældre húñ; også (yngre) huñ¶; £også (yngre) huñ; Àogså hu·n syd for rigsgrænsen; også (yngre) huñ ´N; Îmen ved pronominal genoptagelse af sing.´form refereres med han (jf. Çhan 1.2.2), også uden for 3KønsOmr, fx: Huñ¶en han hå fot Hwalpe = hunden han har fået hvalpe (MØJy); {fx et let huèñ (= et lille hund); vel analogt med neutr. for andre dyreunger i SØJy og Sønderjy (jf. Kort.159).
1) = rigsm.
1.1) i alm. do mo e§k gi æ huñ¶ wust, så ka èn e§k snø©èr = du må ikke give hunden ost, for så kan den ikke snuse, spore (jf. snøgre x). $Agger. næ¿r fålk be¡göñèr å dråw æ klå§k å gjæñ æ huñ¶ úr så ska di fræmè te¶ å hjem¶ = når folk (der har besøg) begynder at trække uret og genne hunden ud, så skal gæsterne (til at) hjem. $Vroue. de kærnede (på en gård i Sønderjy) ¨ Smør med en Slags Maskine, som blev trukket af en stor Hund, som gik inden i et stort Hjul og trak hele Værket; det undrede æ (= jeg) mig meget over. AarbThisted.1920.175. (vejrregel:) næ¶r hu¶j É grÉjs, ær è mo ræ¶n = naar Hunden æder Græs, er det mod Regn (dvs. bliver det regn).Vends. (varsel:) huñ· ¨ di ¡tuÛ¶è få ¡li¿© o få ¡brañ¶, di ku ¡si¶è ¡nå·Û dæ vi¬ ¡ski¶è = hunde, de tuder (om natten) for lig og for brand, de kunne se noget der ville ske. $Ål. _ (alm. i afvisende svar:) såw¶ do e§t wå huñ¶! (= så du ikke vor hund), el. såw do e§t wå blesè huñ¶, dær kåm å æ nu·èrèn å ræñ syñ¶èrò¿! (= så du ikke vor blissede hund, der kom nordfra og løb sydpå). Vestjy (F.). (på spørgsmålet "hvor er han henne?":) haj er i hu¶js rÒ¶w å graw mårrer òp = han er i hundens røv (for) at grave morrødder (dvs. gulerødder) op. AEsp.VO. _ (om hundens rolle i folkelig overtro:) F.I.677ff. F.IV.226ff. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) de ær æn sæ¿r huñ¶, dær e§k wel ha brø¿ = det er en sær hund, der ikke vil have brød. $Agger. betè hun· gjelstrèr mjest = små hunde bjæffer mest. Ommers. ¡huçj¶ è stæ÷rkèst ¡hjæm· = hunden er stærkest hjemme. $Børglum. Dind Hund, en skal driww ad æ Skåw, bidder idt manne Haare = Den Hund, man skal drive ad Skoven, bider ikke mange Harer. Ussing.Erritsø.183. Æ do i Huj¶ hælèr i Hær·èmaj? (= er du en hund el. en herremand?) Til den, der ikke lukker Døren efter sig. AarbVends.1935.127. Du hår nåk wåt, såm æ tysk Huñ¶ hår skit = du har nok været, hvor den tyske hund har skidt (dvs. praler af din berejsthed). Hards (Røjkjær.Opt.). hastè huñ· gjör bliñ· hwæl§p (= hastige hunde får blinde hvalpe), dvs. hastværk er lastværk. Vestjy (F.). lævèñ huñ¶ fo¿r nåwèt, le©èñ huñ¶ fo¿r e§t = løbende hund får noget (dvs. føde), liggende hund får intet. $Darum. huj sije nåk hves skej haj ska ryv i = Hunden ser nok hvis Skind han skal rive i (om person, der narrer andre). Grønb.Opt.60 (jf. Kok.Ordspr.19). Dæ ær it gåt å lær gammel Huen å gjaf = det er ikke godt (dvs. nemt) at lære gamle hunde at gø. ØSønJy. de ær en gam¶èl huñ¶, han æ kjæñ¶ mæ æ lå§pèr = det er en gammel hund, han er (be)kendt med lopperne. $Darum. jo me·r huñ· jo tyñèr slap (= jo flere hunde, jo tyndere æde), dvs. jo flere børn, jo fattigere kår. VisH (F.). den huñ¶, dær hå manè hwæl·p, æ sjæ¬èn fi¶èÛ = den hund, der har mange hvalpe, er sjældent fed. $Agger. Præsti å Huj¶ tjæner Føèn mæ ¡Muj¶ = præsten og hunden tjener føden med munden. AarbVends.1935.132. Gjorde man sig unødig Ulejlighed, sagde (andre): Do taa naak omkreng Vibaarre faa di Rind Hunnd! (= du tager nok omkring Viborg pga. hundene i Rind _ som er en naboby). Fjends. Naar man har givet alle sine Penge ud med Undtagelse af 1 Øre, saa siger man: No kand æ Hunnd da idt pes o mæ (= nu kan hundene da ikke pisse på mig). Ussing.Erritsø.189. de er entj skön¶t å wær òòl djÉ hu¶j = det er ikke rart at være alles hund (dvs. den, alle behandler hårdt). AEsp.VO. Om en unøjagtig håndværker kunne vi sige: "¡Hunj¶en æ ¡slæm¶ ¡te å ¡rænj· mæ hans ¡mo¶l" = hunden er slem til at løbe bort med hans mål (dvs. de mål, han har taget)! $Haverslev. _ (i eder:) skiÛèn huñ¶ i¿ èt! = skiden hund i det! MaltH (F.). Lige som man kan sige: Hwa Katten, kan man sige: Hwa Hunden! Hunden sparke mig! De wa Hundens! osv. HPHansen.FB.79. de ku han får èn ¡húñ ¡e§t ¡ha = det (dvs. en skrå af »dyvelsdræk) kunne han "for en hund" ikke have (dvs. klare). $Vodder.
1.2) i faste forb. _ have en hund i rebet = være beruset [spredt i Midtjy, spor. i Him og SVJy; syn.: bjørn 2] (hun) ku jo nåk si¶e, te Jens hå·r en Hund i æ Re¶f, såm di sæj¶er = kunne jo nok se, at Jens (da han kom hjem fra marked) havde en hund i rebet, som man siger. HPHansen.JP.45. _ have en lykke som / være så glad som en enøjet hund (el. lign.) = være (meget) uheldig, ked af det [spor. i SVJy og SønJy] han æ så glå¿ som en jæn·ywè huñ¶, æ hå·l ær a·w = han er så glad som en enøjet hund, som har mistet halen. $Darum. _ (overført:) have hunden i fårestien (el. lign.) = have en udenforstående til at skabe ro, fordragelighed. Pige, der ikke vilde have den hende tiltænkte karl, blev i et tilfælde talt til rette af degnen: di mot sañ·lè hå æ huñ¶ i æ fo·sti (= de, dvs. forældrene, måtte sandelig have hunden i fårestien, dvs. have degnen til at tale med datteren; forklaret således:) Vilde et får ikke holde af (= tage sig af) sit nyfødte lam, satte man en hund ind i fårestien _ da ¨ vågnede moderkærligheden. *HPHansen.Opt. (jf. HundredeAar.150). når kærestefolk el. ægtefæller ikke kan forliges, siger man: di ska hå æ huñ¶ lot iñ¶ ¡te dæm (= de skal have hunden lukket ind til sig). *$Darum. _ holde hundene fra døren(e) = undgå gæld, klare sig økonomisk [spor. i Vestjy og Midtjy´Ø] (med en vis indtægt kan jeg) forhaabentlig ¨ "holde Hundene fra Dørene" _ som et jydsk Ordsprog siger. Blich.XXXII.44. _ holde sin(e) hund(e) inde/hjemme = beherske sig; ikke sige sin mening; tie stille [spor. i Nordjy] do ku ha hòlt din hu·j e·j (= du kunne have holdt dine hunde inde) ¨ ladet være med at skælde ud. AEsp.VO. Do mo ¡hælèr ¡hål· din ¡huñ· ¡hjæm· (= du må hellere holde dine hunde hjemme), bland dig endelig ikke i det! $Haverslev. _ ikke have hunds ret = ikke have ret til noget som helst [spor. i Nørrejy] Gi do dæ no te å fiir for æ Kwinndfolk, så æænder et mej, te do håer ett Hunds Ræt ve dem = giver du dig nu til at fire (dvs. give efter) for kvindfolkene, så ender det med, at du ikke har hunds ret hos dem. ABerntsen.FA.48. _ komme i de vilde hunde. hand va kommen i e Ávild· Áhund· (= han var kommet i de vilde hunde), dvs. gået i hundene. *AlsOrdsaml. komèn i è ¡vi¬· Áhuñè = (var) kommet til kros og havde drukket sig fuld. *$Als. _ leve som hund i helmis (el. lign.) (= leve overdådigt) se helmis 2. _ værre end at malke en hund = meget besværlig (om opgave) [spor. Midtjy]
1.3) = sæl [afkortet < sæl·hund] ¡huñ¶, bruges af sælhundefangerne om sælhund. *$Mandø. si·r i huñ¶iñ? = ser I sælen? *$Tved. *Sønderjy´V (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført) om person.
2.1) som skældsord el. hånende betegnelse [spredt afhjemlet] Snak Dansk, I tydsk Hunn! = tal dansk, I tyske hunde! (sagt af jysk dragon til de franske soldater, hvis sprog han ikke forstod). Blich.EB.16. en lÒj¶èn huñ¶ (= lodden hund), en polisk, hul Broder, som taler udenfor sin Mening (dvs. snu fyr, som formulerer sig flertydigt). $Lødderup. de war en pihnwon Hund (= pinevorn hund, dvs. en gerrig fyr). Blich.EB.37. èn ¡ta¿è ¡huçj¶ (= en tør hund), en Mand, der kommer med tørre, snærtende Bemærkninger. $Gosmer. (talemåde:) de ær æn ho¿r huñ¶ i blø¿Û m婶 (= det er en hård hund i blødt møg), spottende talemåde om mennesker, der er rige på store ord, når faren er på afstand. $Agger. \ (undtagelsesvis også:) om dyr, ting [spor. i Nørrejy] De æ en taer (= tør) Hund ¨ om et Høved (= kreatur), som holder sig magert, i hvor godt det end plejes. Schade.145. ¡de wa no ¡ta·r ¡huñ· å no strikj ¡nåt = det var nogle tørre hunde og noget strid(t) noget (nemlig stråene af »katte·skæg). Hards.
2.2) i faste forb. _ være hund = være den, der siger/gør det nødvendige, men ubehagelige [spor. i Vends og Djurs] så snart der skulle siges noget alvorligt til en, så skul a wær hu¶j (= så skulle jeg være hund), så måtte jeg påtage mig det ubehagelige hverv. AEsp.VO. _ være en hund (til noget) (el. lign.) = dreven, dygtig [spor. i Nørrejy] (præsten er) en rejn hund o æ prekstuel = en ren hund på prædikestolen. DSt.1905.15. _ være en hund efter (noget) = ivrig, opsat [spor. i NJy og Midtjy] haj er i rÉɶn hu¶j ætter å løøs = han er en ren hund efter at læse. AEsp.VO. _ være (en) hund over (noget) = påpasselig. de ær itj væ¿r å vær huñ¶ öwèr añèrès (= det er intet værd at være vagt over andres), dvs. passe andres gods. *Sønderjy (F.IV.226). hand hæ Áolde væt en ¡hu·nd öwe en ¡skelleng (= han har aldrig været hund over en skilling), aldrig været gerrig. *AlsOrdsaml.
2.3) (spottende) = toldbetjent. (om smugleri over Kongeågrænsen:) Når (der blev hvisket)"luften var ren", så var der ingen fare for "hundene". *RibeAmt.1911´14.185. (om brændevinsbrænding:) det sikreste (var) at spænde for (vognen) i en fart og sende en pålidelig mand ud at køre med sagerne (dvs. brændevinstøjet). Så fik "hundene" ret en lang næse. *RibeAmt.1923´26.189.
Forrige betydning - Næste betydning
3) om tung ting; klods, klump mv.
3.1) = kontravægt i væv (til at holde skelkæppene på plads, jf. skel·kæp x) [spor. i Nord- og Midtjy; syn.: ko x] (når vi sætter væven op, skal vi bl.a.) sæt skjÉl·wòlèrn i å fæjst æn huñ¶ i Û¶æm; de¶ ær æn sti¶èn hɬèr så¿nt æn teµ¶, dær heµèr ni·èr ba¿© we wæw¶èn = sætte skelvollene (jf. skel·vol x) i og fæste en hund i dem; det er en sten eller sådan en ting, der hænger ned bag ved væven. Kvolsgaard.L.91. Til Flytning af Bagbommen fandtes på nogle Væve en ca. 5 kvarter lang (= ca. 75 cm) Træpal, en huñ¶, Hund. MØJy.
3.2) = bremseklods ved vognhjul [spor. i MØJy og SØJy´N] Hund til et Vognhjul er en Træklods, hvorpaa det ene Baghjul løftes op og derpaa bindes fast, saa det ikke kan løbe rundt. "Hunden" virker saa som en Bremse ned ad stejle Bakker. MØJy. huñ¶ = bremseklods til vogne, da man kørte med stude. MØJy. (til at bremse med kunne bruges) èn ¡hun¶, et stykke jern, formet så hjulet kunne stå fast deri, når det var kørt op på den. Når den ikke var i brug, hang den bare løs på vognen _ i en jernkæde. $Bjerre.
3.3) = bremseklods i tov efter båd [spor. i Han og Him] hunj¶ ¨ (dvs. en) sten el. cementklods med reb om til ¨ at lade slæbe efter kågen (jf. kåg x) for at sinke fremdriften under ålestangning. ØHanH (AEsp.VO.). Hvis det blæste for stærkt ¨ måtte (man) have en hund ud, som det kaldtes ¨ stenen slæbte på bunden af fjorden og ¨ holdt igen på båden. Nellemann.ÅL.27´28.
3.4) = bøje, flåd på fiskenet [spor. i NJy, Him´N og Vestjy] Midt imellem staven og bøjen (på sildevod) er 3´4 flåder (jf. Èflåd 1) satte på hverandre, hvilket kaldes hunden. Løgstør (HRasmussen.L.486). Med passende afstand var der (på ankertovet) anbragt to "hunde" _ to kæmpestore læderbolde _ som skulle lette ankertovet. DJesp.HH.140. (vodfiskeri under is:) I den yderste ende af dragsimen (= træktovet, jf. drage·sime) fastbandtes hunden (æ huñ¶), en ca. 3 al. (= alen) lang snor, der i den ene ende var tilbundet et stykke kork, i den anden en mindre sten saa snoren kunne holde sig flydende, men opstaaende (= lodret) i vandet (for at holde træktovet oppe). Hards´NV (DF.XII.76).
3.5) = (lille) øltønde. Bimplen eller Huejen (Hunden) ¨ tages med i marken (jf. bimpel 1). *Han.
3.6) = smedeskammel. dæ var osse en "Hund", en Trærod mæ tri Bin te aa sæt æ Forbin po = der var også (blandt smedens værktøj til hesteskoning) en hund, (dvs.) en trærod med tre ben til at sætte (hestens) forben på. *Mors.
3.7) = masse, klump af sammenbrændte teglsten. det var almindeligt, at man i bunden af ovnen (dvs. en gammeldags teglovn) fik mindre sammensmeltede klumper. Hunde kaldte man dem. *Fjends (AarbViborg.1958.17). *BørglumH (AEsp.VO.).
Forrige betydning - Næste betydning
4) om redskab.
4.1) = krog til fæste af »svøbereb på hølæs mv. [spor. i Him´V, Ommers og Fjends; syn.: bag·krog] \ også kaldt: hunde·hoved. *Fjends.
4.2) = stregmål til tørveskæring, bestående af bl.a. et søm vinkelret ud fra en liste (el.lign.). Ved hjælp af en hu¶j (= hund) trak man en linie i tørvejorden, hvor skærekniven skulle gå. *AEsp.VO. \ (også) = stikspade til tørvegravning. *SØJy.
5) om kortspil, leg mv.
5.1) = kortspil for børn. huñ¶ = et kortspil, omtrent som skidtmas (jf. skidt·mads x), man trækker fra hverandre, og den, som får 4 kort af samme værdi, er ude af spillet ¨ den, som sidst beholder kortene, er huñ¶. *$Darum. *Samsø (Krist.BRL.659). \ (hertil muligvis:) gale hunde [jf. gal¡hund] gaÏ· huñ·, kortspil. *$Jelling.
5.2) hund efter hare = (brætspillet) »haretavl; jf. Ord&Sag.1998.28ff. [spor. i Vends og Thy´N]
5.3) (tage/rende) hund efter hare (el. lign.) = tagfatleg; den/de, der skal fange de andre, kaldes da hund(e) [spredt afhjemlet] tæj huñ¶ atèr hå·r (= tage hund efter hare)¨ en er skytte; de, han tager, er hans hunde, der hjælper ham med at gribe harerne (dvs. de øvrige). $Darum. "Ta Hå·r": Ved (fx) et Hushjørne ¨ havde man et Bo, og så gjaldt det om, at den der tog ¨ kunde nå eller ramme de andre (Harerne), inden disse smuttede ind i Boet, da de ellers var fri. Hards. een Deltager er jæ·©èr, een er huñ¶, de skal fange de andre, der da efterhaanden bliver huñ· (Hunde). $Vodder. Der skulle være "en hund", der skulle fange en af de andre og sige "»pløs", når han/hun rørte ved vedk., så skulle vedk. være "hund". Sall.
5.4) pudse hund efter hare. pus huñ¶ a§tèr hå·r = navn til gammel dans. *$Darum.
| Èhun´ | Ìhunde |
| Sidens top | |
}){kind=link}