hudret

hue·moder

Se også ¢hove (verb.)

hue

subst. _ hu·/Áhu· (K 1.9) alm.; huw· $Fanø, $Mandø; Áhú· $Rømø. _ genus: fk.

[< rigsmål (på Vadehavsøerne dog muligvis påvirket af nedertysk huuf)]

 Næste betydning

1) = rigsm. [yngre dialekt (el. litt.); syn.: lue x, mytse x]

 Forrige betydning

2) = del af kvindes »hovedtøj; puld under mandshat [spor. i ældre kilder] Oldmor’s Hojtøj bestær a tre Deel; di kåldes _ e Høll, e Huu o e Højklud ¨ E forest Kant a e Huu er da mestendels mæ en smal Knyppelsstrijf, der ram e Ansigt ind = bedstemors hovedtøj består af tre dele; de kaldes hyllen, huen og hovedkluden (jf. Çhylle efter planke, hoved·klud 1); den forreste kant af huen har da for det meste en smal stribe af kniplinger, der rammer ansigtet ind. GramH. Efter midnat fik bruden krandsen af og huen på. Brudeparret dandsede nu den förste dands igjen, som kaldtes dandsen med huen. Krist.Anholt.107.

hudret	hue·moder
Sidens top