hudrehue

hudret

adj.

[vel < Ìhudre; kun i anførte kilder fra Hards´NV]

han ær horrere = rusten i Halsen, grødet i Stemmen ¨ (skjæmtvis om en Pibe der laa ude i Frostvejr:) Æn (= den) war så hårere = kold, forfrossen. PKMadsen.Opt. (talemåde:) han ær horrere lissom Damsgor swin, da di håj læjen uur o æ næt (= ligesom svinene fra Damsgård, da de havde ligget ude om natten). Krist.Jy.F.IX.110.

hudrehue
Sidens top