Çhu
hubre| Çhu | hubre |
interj. _ med sideformerne huha·bav (spor. i Nordjy), u·bav(s) (spredt i Ommers, MØJy´N, spor. i MVJy´NØ og Nordjy´S).
[1.led < Çhu, uh x; 2.led < Çbav, ¢bavs]
1) = uha, uha da; føj; for pokker da (som udtryk for forbavselse, forskrækkelse, ubehag etc.; spor. også for overbærenhed, medfølelse etc.) [spredt i NVJy, NØJy, spor. i Vends´S, MVJy´NØ, MØJy´N] hu bav! a æ saa lee ve ed = jeg er saa led ved det el. væmmes ved det. Schade.75. "Huh´bav, endda for Vejrlig!" (= sikke da et vejr) fremklaprede hun. Bregend.HB.41. Ubavs indda som di ku brug Mund å glafs å hinaend (= kæfte op overfor hinanden). MadsNiels.FF.13. Hubaw¶, hwor sön æn bette Måld·båw·s o sæjs e syw¶ O¶r da ka væ vegtig = uha da, hvor sådan en lille »muldbuks på seks´syv år da kan være vigtig. TKrist.BT.18. \ (spec., som subst.:) Wil du gjør Hubav po mæ = Vil du gøre mig en Ulykke, dvs. skade mig. *Thy.
2) = fy; pas på (advarende til børn) [spor. i Han, Thy, MVJy´NØ, MØJy´N]
| Çhu | hubre |
| Sidens top | |