hov·tyv

hov·vogn

hov·vej

subst.

[< Ìhove; spor. afhjemlet]

= vej, der fører til en »hovgård (opr. især benyttet af hovbønder). tæt ved ¨ Kliplev (i Sønderjy) fører en gammel hulvej gennem skoven, en af de gamle hovveje, som hovbønderne benyttede, når de gjorde hovtjeneste. F.IV.

hov·tyv	hov·vogn
Sidens top