hov´sæt
hov·trænge| hov´sæt | hov·trænge |
subst. _ afvigende 1.sms.led: hof´ $NSamsø; også håf´, håw§´ Hards´NÌ; hòw§´ Thy´SÌ; spor. også skrevet *hug´, *hog´, *houg´ _ afvigende 2.sms.led: ´®tåµ $Torsted, $HurupÌ; også *´teng Hards´NVÌ; også ´®tom spor. i NVJy´SÌ.
\ Ìvestjysk stød i 1.sms.led og svagtryk på 2.sms.led synes i alm koblede.
[1584´85: Hoff Tannge (JySaml.4Rk.III.174); jf. Àhov´; Vends (±NØ), Han, NVJy, Sall, Fjends´N, Hards (±SØ), spredt i Him, Ommers´V, spor. i øvrige Nørrejy (±S); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= stor smedeknibtang brugt ved hesteskoning; (yngre:) stor knibtang. Hovtang ¨ stor Tang, som Hovsmede eller Grovsmede bruge, (også) enhver Knibtang. Becher.ca.1815. Hovtang, Knibetang. Et navn som Smedene ventelig have givet den, fordi de bruge den til at drage Sømmene af Hestens Hover, naar de tage Skoene fra ham. Iris.1808.174. håwtång = knibtang; spec. smedens tang til at nappe nelliker (= sømspidser, jf. nellike x) af hestehoven med. AEsp.VO. èn ¡hofªtaµ bruges til at holde på Skoen, når man smeder Hestesko. $NSamsø. Gik noget i stykker, så kunne han stand· (= reparere) det, skønt vi af værktøj næppe havde andet end en sav, en hammer og en håw·tång· (etc.). HPHansen.HÆ.68. Wi skul åsse ha Re¶b, Sɶm, Ham¶mer å Håwtång mæ te å re¡pari¶r mæ, hwes der skul go Pòò¶j på nuen å RÉskabedn = vi skulle også have reb, søm, hammer og hovtang med til at reparere med, hvis nogle af redskaberne (til tørvegravningen) skulle gå i stykker. AEsp.GG.11.
| hov´sæt | hov·trænge |
| Sidens top | |