hov·tang

hov·trængende

hov·trænge

subst.

[< Ìhove, trænge x]

dær ær æn swæ¶r hòw·træµ! siges, når mange vogne på engang trænger sig sammen for at få aflæsset, dvs. trængsel som af vogne, hvis kuske er i hovarbejde. *Vends (F.). *Grønb.Opt.

hov·tang	hov·trængende
Sidens top