ÌhovsomÈhovsom

Se også Ìhovsom (adj.), Èhovsom (adj.)

Çhovsom

adj. _ udtales i alm. som »Èhovsom. _ afvigende (tryksvagt) 2.led: også ´®sin, ´®sèn Fanø.

[vist videreudvikling < Èhovsom 1, vel i tilknytning til huske (i formen hove); Hards´SV, SVJy (±Ø, ±S), spredt i ØSønJy (nord for rigsgrænsen), spor. i øvrige Jyll; se kort; fortrinsvis i yngre kilder; syn.: hovros]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= skikkelig (især om barn); rar; morsom, fornøjelig. NBlich.VP.156. vel du væ håw·som ¨ din Støk gjæ·ne Knæjt = vil du være skikkelig, din uartige knægt (jf. gænet). HPHansen.GD.III.142. jeg seer en ride stærkt og tilraaber ham: "nu, nu, saa hovsom" ¨ man (skal) fare med Lempe. Him (Fogh.1828). Han var så hovsom at tale med = fornøjelig og underholdende. SØJy. te Krues med Sorre og Savn og drik’, / det er en hovsom og gammel Skik = til kros med sorg og savn og drikke (sig fra det), det er en rar og gammel skik. MartinNHansen.BH.64. En hal snes ka der ha væt; a tøtt engång det ku wær howsom å tehl dem = en halv snes kan der (vel) have været (af Per Skomagers sønner); jeg syntes engang, det kunne være morsomt at tælle dem. Mors. \ (også, ironisk) = ubehagelig; sær [spor. i NVJy og MVJy] Til en, som er brutal, siger vi: do ær æn howsom Kaael. Mors. en hòw·som kå¿l = en mærkværdig fyr. $Torsted.

ÌhovsomÈhovsom
Sidens top