hov·slunt
Çhovsom| hov·slunt | Çhovsom |
Se også Çhovsom (adj.), Èhovsom (adj.)
adj. _ 1.led: hòw´, håw´ Vends; *håw·´ Thy.
[< huske (i formen hove, i Sydjy og Midtjy´Ø dog muligvis opfattet som afledning til formen hovse, jf. Ord&Sag.2004.49); Vends, Thy´S, MVJy (±S), NØJy (±N), MØJy´NV, spor. i øvrige Nord- og Midtjy samt i Sydjy´SV og VSønJy´N; se kort; fortrinsvis i yngre kilder; syn.: Çhovende]
 |  Tæt afhjemlet |
= god til at huske. Han behøver ingen Seddel med til Brugsen, for han er hovsom. Fjends. hovsom siges også om, hvem der har svært ved at glemme en ¨ begået uret. Vends.
| hov·slunt | Çhovsom |
| Sidens top | |