hovede
Ìhovedet| hovede | Ìhovedet |
subst. _ afvigende 1.sms.led: hwò´ Vends (±N). _ afvigende udtale (med tryksvagt 2.sms.led): *hvodden, hwò÷n (også i bf.) ældre kilder i VendsÌ.
\ Ìfx Melsen.1811; her foreligger næppe bf. plur. af Ìhoved 1.1 som foreslået i DF.II.28; jf. fødder·ende.
[Vends, spredt i øvrige Nordjy samt i Vestjy, spor. i Østjy og Sønderjy; se kort; syn.: Ìhoved 4.1, hvoddem 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= rigsm. (af seng; sj. af slagtet el. tilberedt dyr). Hvodden = Hovedenden af Sengen, modsat Fædden (jf. fødder·ende). Lars.Ordb.100. a trow¶wer der stoo¶r en ængel we hwå·n, mæn a såw¶wer = jeg tror, der står en engel ved hovedenden (og vogter over mig), mens jeg sover. AEsp.VO. hand bi¶e å¶ en fræ æ Hueænd· = han bed af den (dvs. en stegt sild) fra hovedenden af. TKrist.BT.87.
| hovede | Ìhovedet |
| Sidens top | |