hoved·dyne
hoved·ende| hoved·dyne | hoved·ende |
verb. _ ho·j/Áho·j (K 1.9). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< Ìhoved 2; spor. i SønJy; syn.: £hove 1]
_ kun i flg. forb.: det hoveder ham (ikke) (el. lign.) = det passer ham (ikke), er (ikke) efter hans hoved. de Áho·jèt dæ nåk Áit å gra·w æ kaÏgå æ da·w = det passede dig nok ikke at grave haven i dag. $Løjt. Væn de ¡ho·jè ham, ka han ¡bå·dè ¡spel· å ¡søµ· = Når det passer ham (når han er i det Lune) kan han både spille og synge. HostrupD.II.2.19.
| hoved·dyne | hoved·ende |
| Sidens top | |